Chokolade-mousse med rødbede

Ingredienser

Chokolademousse

100 g chokolade

4 æggeblommer

1 dl fløde

3 æggehvider

100 g sukker

 

Kandiserede rødbeder

3 dl vand

150 g sukker

2-3 rødbeder

 

Solbær coulis

250 g solbær – Nu skal de vist findes på frost

1 dl vand

1 dl sukker

3 stjerneanis

 

Herudover

Frysetørret solbær

Jeg har aldrig set folk bruge denne kombination før, så den tør jeg godt tage æren for. Hvis man som hjemmekogemand kan have en signaturret, må dette efterhånden være min. Der er altid lidt overraskelse i at servere den – Og så er den altså bare meget nemmere end man lige regner med. Der er efterhånden mange som har spurgt efter opskriften, men jeg synes at den skulle gemmes til lige præcist dette projekt.

Sørg for at bruge en god chokolade til at lave den med. Det er alfa og omega for resultatet. Hvis du laver den i god tid, så må den godt trække lidt udenfor køleskabet før servering, så den ikke er helt så fast. 

Sådan gør du

Alle elementer til denne ret kan laves i god tid. Så det er også en ret stressfri dessert.

Skræl rødbederne og snit dem meget tyndt på en mandolin – Så tyndt som overhovedet muligt. Kog sukker og vand op. Lad det boble 5 minutter. Kom herefter rødbederne i og kog dem 1-2 minutter. Læg dem herefter på en plade og bag dem til de er tørre ved 140 grader. Det plejer at tage cirka 20 minutter, men afhænger af hvor tyndt du har skåret dem. Hold øje med dem. Bemærk de er nemmest at få af pladen, lige når de kommer ud af ovnen, herefter sprøder de op og knækker nemt.

Kog vand og sukker op  med stjerneanis. Lad det boble 6-7 minutter før de får selskab af solbær. Lad solbærrene koge med i to minutter og sluk så for blusset og lad dem køle.

Smelt chokoladen over lav varme. Pisk æggehviderne stive. Pisk fløden let stiv.  Pisk æggeblommerne til en lys æggesnaps sammen med sukkeret. Vend forsigtig chokoladen i. Herefter fløden og til sidst æggehviderne. Kom på en sprøjtepose og på køl. Den skal i hvert fald bruge cirka to timer på køl til at sætte sig, gerne mere.

Til anretningen

Sprøjt en lille ”skål” af chokolademoussen, fyld heri nogle af solbærrene. Stik de kandiserede rødbeder ind i siden og læg nogle på toppen, så de dækker.  Kom noget af de frysetørrede solbær pulver i en lille sigte og fordel det udover.

Læs også: Æblekage med lakridsmarengs

Læs også: Choko-trøfler med karamel & rom 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive