Hvid chokoladecreme
2 blade husblas
150 g hvid chokolade
1 vaniljestang
1 tsk sukker
4 dl fløde
2 citroner, saften
Blondie med ribs
200 g hvid chokolade
200 g smør
100 g sukker
3 æg
½ tsk havsalt
90 10 g mel
100 g ribs
Pistaciecreme
200 g (meget) grønne, uskallede pistacienødder
40 g flormelis
250 g mascarpone
1 citron, saften
Pynt
Løse ribs
Flager af hvid chokolade
Finthakkede (meget) grønne, uskallede pistacienødder
Ca. 14 stykker
Sådan gør du
Hvid chokoladecreme: Udblød husblassen i en skål med vand. Hak chokoladen og kom den i en skål. Skrab vaniljekornene ud af stangen og bland med sukkeret. Kom vaniljesukker, den tomme vaniljestang, fløde og citronsaft i en gryde, og kog det op.
Vrid husblassen for vand, og rør den ud i fløden. Hæld lidt efter lidt den varme fløde over chokoladen, mens du rører med en dejskraber. Sæt cremen på køl natten over eller til den har sat sig helt.
Blondies: Hak chokoladen groft. Smelt chokolade og smør over vandbad. Pisk sukker, æg og havsalt sammen. Tilsæt chokoladesmørret under omrøring med en dejskraber. Sigt de 90 gram mel i dejen, og vend de øvrige 10 gram i ribsene (hvis de altså er frosne). Det skal forhindre, at de falder til bunds i kagen. Vend ribsene i dejen.
Kom dejen i en form på ca. 22 x 22 cm beklædt med bagepapir. Her kan du i øvrigt sagtens bruge et firkantet ildfast fad. Bag kagen ved 175 grader i ca. 25 minutter. Lad kagen køle helt af.
Pistaciecreme: Kom pistacienødder og flormelis i en foodprocessor, og lad det køre fuldstændig i smadder til det bliver en slags pasta. Det tager 5-7 minutter. Pisk pistaciemassen luftig med mascarpone. Smag til med citron. Smør pistaciecremen jævnt ud over kagebunden.
Pynt: Skær ½ cm af den yderste kant på kagen, så den står helt skarpt. Skær kagen i nogle lige store stykker, fx rektangler på ca. 10 x 3 cm.
Pisk chokoladecremen tyk og luftig. Kom cremen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt tutter af hvid chokoladecreme på kagerne. Pynt med flager af hvid chokolade.
Anretning: Anret kagerne på finthakkede pistacienødder sammen med ribs og lidt overskydende chokoladecreme.
Tip: Foruden chokoladecremen, som skal laves dagen i forvejen, så kan kagen og pistaciemassen også sagtens forberedes, og lægges sammen, dagen i forvejen.