Tærte med chokolade & rabarber

Ingredienser

Mandelbund

125 g koldt smør

170 g hvedemel

50 g mandelmel

70 g Flormelis

1 stor æggeblomme

1 spsk iskoldt vand

 

Bagte rabarber

300 g rabarber, gerne vinterrabarber

100 g sukker

1 stang vanilje

 

Hvid chokoladecreme

2 dl piskefløde

300 g hvid chokolade, finthakket

1 tsk mandelessens

En vidunderlig luksuriøs dessert, som skal laves med de første spæde rabarber. Kombinationen af den cremede, milde chokoladecreme og de syrlige, let parfumerede rabarber er fortryllende.

Sådan gør du

Smør en aflang tærteform med løs bund. Alternativt en almindelig tærteform. Drys med lidt mel i bunden.

Mørdej: med en køkkenmaskine gør du således: hak det kolde smør med mel og mandelmel og flormelis, indtil det ligner rasp. Så tilsætter du æggeblommen og kører et par sekunder, til dejen lige nøjagtig begynder at samle sig. Tilsæt vandet hvis dejen har svær ved at samle sig. Hæld dejen ud på køkkenbordet og saml den sammen til en ensartet dej med hænderne. Med hænderne gør du således: Skær smørret i mindre tern og smuldr dem med melet, til det begynder at klumpe lidt sammen. Tilsæt derefter flormelis og æggeblomme og ælt dejen sammen. Lad dejen 30-45 minutter før den rulles ud til et rektangel og trykkes i formen. Prik med en gaffel og forbag tærtebunden ved 180˚ i ca 20 minutter til den er gylden. Lad den køle helt af.

Chokoladecreme: lav chokoladecremen ved at varme fløden op til lige under kogepunktet med mandelessensen, hæld den over chokoladen og lad blandingen stå i nogle minutter, hvorefter massen røres lind. Hæld over den afkølede tærtebund og lad den sætte sig et køligt sted i 3 timer, eller natten over.

Imens laves rabarberne: skær dem i stykker på ca 4 cm og læg dem i et ildfast fad med bagepapir i bunden. Drys med sukker og læg vaniljestangen ved. Bag rabarberstykkerne i 15-20 minutter ved 180˚ til de er let bløde, men ikke smattede. Tag dem ud og lad dem køle helt af. Server chokoladetærten med de kolde bagte rabarber på toppen eller ved siden af.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive