Marengs med chokolade & sommerbær

Ingredienser

Marengsbund

4 store æggehvider, stuetempererede

220 g sukker

1 spsk. kakaopulver

100 g smeltet afkølet mørk chokolade ca 70%

2 spsk. eddike eller citronsaft

1 spsk maizenamel, kan undlades


Syrlig vaniljecreme

3 dl fløde

2 dl creme fraiche 38 %

4 spsk. flormelis

½ tsk. vaniljepulver


Topping

500 g jordbær

1 bakke hindb500 g jordbær

1 bakke hindbær

2 spsk. balsamicoeddike

2 spsk. rørsukker

Frisk mynte

Også kaldet en Pavlova, opkaldt efter en berømt russisk danserinde, hvis hvide balletskørt bar tæt reminiscens til en luftig og stiv marengsbund, er dette en af mine yndlings-sommerdesserter, uden tvivl. Kombinationen af den sprøde og knasende marengs, den syrligsøde bløde crème og friske sommerbær, er ganske enkelt uimodståelig. Du kan sagtens lave marengsen “plain”, altså uden kakao og chokolade, det smager også forrygende.

Jeg har dog en ting at sige om marengs, undgå at lave det på en alt for regnfuld dag. Det lyder skørt, men fugt i vejret, gør det simpelthen svært at få marengsen til at blive sprød, og den skal egentlig ret beset tørre, mere end den skal bage, og det har den svært ved, når der er fugt i luften. Ellers kast dig gerne ud i det, det er en vidunderlig sommerdessert, som alle bør have i deres repertoire. Åh, jo, lige en sidste ting. Hvis du kan få dig selv til at ofre noget ekstra på en god balsamico, så gør det. Der er en verden til forskel på en dyr og en billig, og har du kun den billige, så hellere undvær.

LÆS OGSÅ: Saftig blåbærkage med kokos & hvid chokolade

Sådan gør du
Tænd ovnen på 175˚, almindelig varme. Til marengsbunden piskes æggehviderne i en helt ren og tør skål indtil de danner bløde toppe, og herfra tilsættes sukkeret lidt ad gangen under stadig piskning, indtil marengsmassen er stiv, blank og skinnende. Vend til sidst kakaopulveret, den smelted chokolade, eddiken og maizenamel i marengsmassen. Spred marengsmassen ud på en bageplade beklædt med bagepapir, så der dannes en cirkel på ca 25 cm i bredden. Sæt marengsbunden i ovnen og skru med det samme ned på 110˚. Bag bunden i halvanden time og lad den køle af indeni ovnen.

Imens skær jordbærrene i halve og vend dem med balsamico og rørsukker og lad det stå og trække i en halv times tid. Sigt derefter væden fra bærrene. Cremen laves ved at piske crème fraiche og fløde med flormelis og vanilje indtil cremen laver bløde toppe. Fordel cremen udover den helt afkølede marengs og top med de marinerede jordbær og hindbærrene. Pynt med frisk mynte og server! Marengsbunden kan sagtens laves i forvejen og opbevares tørt, men efter kagen er samlet skal den serveres.

LÆS OGSÅ: Yoghurt-skum med bagte vanilje-rababer

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet