Jordbærsyltetøj med hyldeblomst & frisk ingefær

Ingredienser

2 bakker jordbær, ca 1 kg, skyllede og derefter delt i kvarte eller halve alt efter størrelse

2-3 spsk rørsukker eller sukrin gold

½ dl koncentreret hyldeblomstsaft

1 spsk friskrevet ingefær

Det er ingen hemmelighed at jordbær og hyldeblomst danner et fantastisk match rent smagsmæssigt. Hyldeblomstens muskat-agtige sødmeog lette parfumerethed, fremhæver jordbærrenes sødme og ligeledes kraftige og fine aroma. Gode danske jordbær DUFTER, og det er denne duft der på forunderlig vis blander sig med smagen, så man får den skønneste helheds-sanseoplevelse, når man spiser et nyplukket, sødt jordbær. Og som smagen af hyldeblomst understøtter og forstærker, synes jeg. Anyway, jeg havde et par bakker jordbær stående, som af uransagelige årsager ikke var blevet hapset, og havde mistet ungdoms ungdoms glød. OG – derudover har jeg lavet hyldeblomstsaft denne sommer, så jeg synes at en hjemmelavet jordbærmarmelade var helt på sin plads. Frisk ingefær lå og struttede i mit køkkenvindue, og jeg tænkte, why not. Jordbærrene var fantastisk søde, selvom saften var gået lidt af dem, og jeg har et stykke tid haft lyst til at at lave en marmelade, som ikke var så proppet med sukker, som sådan nogle som regel er. Det forudsætter selvfølgelig at frugten eller bærrene du anvender selv har masser af sødme, men her er de sidste sene sommerjordbær perfekte, med al den skønne sidste jordbærsmag, som sommeren har ladet dem samle over de sidste uger. Jeg synes selv det blev en vidunderlig marmelade. Sød, men ikke hvinende, og den mest fantastiske mættede og koncentrerede jordbærsmag, der simpelthen smagte af himlen, sommer og sol. Hyldeblomstsaften gav raffinement og elegance og den friske ingefær et lille indspark af hotness og ziing. Den vil være helt vidunderlig til en klassisk lagkage blot lagt sammen med letpisket flødeskum, men også skøn til pandekager eller bare på ristet toast.

Sådan gør du

Anbring jordbærrene i en gryde og varm dem forsigtigt op til de begynder at afgive væske. Brug en grydeske eller lignende til forsigtigt at mase jordbærrene og lad dem småsimre indtil de har en grov marmelade-agtig konsistens. Tiden afviger, så se hellere på konsistensen. Tilsæt sirup/sukker og hyldeblomstekstrakt og lad marmeladen koge yderligere lidt ind. Den vil ofte blive være lidt mere flydende end en marmelade når den laves med et minimum af sukker som her, sukkeret binder væsken sammen og karamelliserer og tykner, og dette er ikke tilfældet her. Tilsæt den friske ingefær lige inden marmeladen tages af varmen og hældes på et skoldet glas. Jeg bruger ikke atamon eller andre konserveringsmidler, men det kan man sagtens, hvis man er længere tid om at spise den. God fornøjelse!

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

4 britiske serier, vi elsker!

Indeholder reklamelinks til C More Elsker du også britisk tv? Så har streaming-tjenesten C More indgået samarbejde med Britbox, hvilket betyder, at C More nu har