Hasselnøddeis
150 g hasselnødder
250 ml minimælk
100 g sukker
1/3 tsk salt
Overtræk
300 g mælkechokolade
Pynt
Hakket chokolade
Frysetørrede bær
Halve hele hasselnødder
Chokoladesauce –
Eller hvad du end tænker kunne være fint og velsmagende.
Maja Ambeck fra bloggen majavase.dk har tryllet i køkkenet og lavet de lækreste pindeis. At opskriften tilmed er både nem og anvendelig er bare en ekstra bonus. Er du til hasselnøddeis, ( og hvem er ikke det!!), så er det nu du skal i køkkenet og kreere til weekenden. Små, uimodståelige ispinde med hjemmelavet hasselnøddeis, mælkechokolade og ristede hasselnødder. Frist og forkæl dine kære med frossen Ferrero Rocher på pind! Mums!
8 mini-ispinde
Sådan gør du
Hasselnøddeis: Rist hasselnødder i 5-10 min ved 200 grader, og gnub skallerne af i et rent viskestykke. Læg 10-15 hasselnødder til side til pynt. Blend de varme hasselnødder til hasselnøddesmør med en kraftig (stav)blender. Kom 100 g hasselnøddesmør, mælk, sukker og salt i en gryde, og varm det langsomt op under omrøring. Tag gryden af varmen, og stavblend massen. Køl ismassen ned, og kør den på ismaskine. Fyld den færdigkørte is i silikone-ispindeforme, stik træpinde i og sæt dem i fryseren natten over.
Overtræk og pynt: Smelt chokolade i en skål over vandbad, og hæld den op i et højt, tyndt glas. Giv de frosne ispinde et hurtigt dyp i chokoladen, og lad overskydende chokolade dryppe ned i glasset igen. Pynt f.eks. med lidt chokoladedrizzle, en halv hasselnød, finthakkede hasselnødder og lidt bladguld.
Tip: Arbejd hurtigt og målrettet (og gerne i et halvkoldt køkken), når ispindene skal overtrækkes.
Tip: Pynt gerne ispindene forskelligt. Drys f.eks. med frysetørrede bær, tørrede blomster, hakket chokolade etc.