Skuffekage med kokos &  kaffe

Ingredienser

175 g blødt smør

75 g mørk farin

100 g kokossukker eller rørsukker

3 æg, stuetempererede

½ dl stærk kaffe

250 g mel

¼ tsk fint salt

Korn fra ½ stang vanille

1 tsk bagepulver


Topping

150 g smør

200 g grove kokosflager

300 g kokossukker eller brun farin

1 dl mælk

½ tsk. havsalt

Hvad gør man når lysten til sødt er umulig at ignorere og der ikke er noget sødt i huset? Så laver man skuffekage. Hos os er det et vel brugt fænomen, og forleden gik eksperimentet så godt, at det blev til en rigtig opskrift! Gode skærekager er noget af det bedste jeg ved, og den her blev faktisk i særklasse god! Den er lidt mindre sød end en almindelig drømmekage, kaffen gør underværker her, og det med at bruge kokosflager i stedet for kokosmel, er faktisk virkelig godt! Teksturen bliver grovere, og så det i øvrigt smukkere ud, synes jeg. Jeg har lavet kagen med kokossukker, fordi jeg synes den der lidt mørke, karamelliserede smag det har, passer så fint til både kokos og kaffe, du kan selv vælge om du vil bruge udelukkende kokossukker eller om du vil gøre som her, erstatte noget af det med farin. Jeg er næsten sikker på at man også vil kunne erstatte smørret i både fyld og kage med kokosolie, men det har jeg endnu ikke testet. I hvert fald, det blev en skøn saftig, aromatisk og superlækker voksenkage, som børnene også kunne li. Den perfekte eftermiddags-hjem-fra-skole-kage!

1 sandkageform, ca. 10 skiver kage.

Sådan gør du

Tænd ovnen på 175˚ og pisk smør, farin og kokossukker med elpisker eller lignende, til det er lysebrunt og luftigt, det tager omkring 5 minutter. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk grundigt efter hver gang. Pisk kaffe, mel, vanilje, salt og bagepulver ind i dejen, stop så snart den ser ensartet og blank ud. Smør en sandkageform med fedtstof og drys derefter med mel, og fordel dejen i formen. Glat overfladen af og bag kagen i ca. 35-45 minutter eller indtil den er gennembagt, tjek med en kødnål eller lignende. Til toppingen blandes smør, kokosflager, kokossukker, salt og mælk i en gryde. Rør i det under opvarmning, til alt sukkeret er smeltet, og fyldet er godt blandet sammen. Fordel fyldet på den bagte kage og bag den i yderligere 5 minutter i ovnen.

Tag kagen ud og lad den køle af til stuetemperatur.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er