Tærte med figner

Ingredienser

Mørdej

150 g mandelmel, evt. lidt mere, erstat evt. med Finax, glutenfri mel

50 g boghvedemel

100 g koldt smør i tern

50 g flormelis

1 tsk. stødt kanel

1 lille æg

Skyr-flødecreme

1 ½ skyr

2 ½ dl fløde

3 spsk flormelis

Korn fra 1 halv vaniljestang

Topping

Friske figner

Så længe fignerne er i sæson, skal vi bruge den skønne frugt! Jeg er personligt stor fan, jeg synes de smager helt vidunderligt, og så er de jo vidunderligt smukke! Her har jeg brugt dem i en ganske enkel tærte, med en mørdej som er lavet på mandelmel og boghvedemel, altså glutenfri, med en let syrlig og vaniljemættet creme på skyr og fløde. Mums, den er god! Jeg prøvede først at bage fignerne, men faktisk synes jeg allerbedst om tærten med helt friske figner på toppen. Har du selv lyst, kan du sagtens bage fignerne, så de bliver lidt blødere og får en let karamelliseret overflade. Så skærer du dem blot i kvarte, drysser med sukker så de får et let lag over det hele, og bager dem i ovnen ca. 12-15 minutter ved 200˚. De skal naturligvis køle fuldstændig af inden de lægges på tærten. Jeg vil også gerne knytte en kommentar til mørdejen, fordi; det skal ikke være nogen hemmelighed, at en mørdej er langt nemmere at lave med hvedemel. Mandelmel binder ikke dejen sammen og gør den ej heller smidig på samme måde, som hvedemel gør det, og derfor er den altså lidt mere skrøbelig, (læs; besværlig), at arbejde med. Jeg ruller altid ud mellem to stykker bagepapir, det gør alting vældig meget nemmere. selve bunden bliver en smule mere porøs i konsistensen end en regulær mørdej, men den smager skønt.

Sådan gør du

Bland alle delene til mørdejen og ælt den hurtigt sammen til den er ensartet i konsistensen. Hvis den virker meget blødt, så tilsæt en smule mere mel. Det kommer lidt an på hvor stort ægget er, hvor fugtig mandelmelet er, om dejen kan trænge til lidt mere mel. Pak dejen ind i film, og læg den køligt i en halv time. Rul derefter mørdejen ud mellem to stykker bagepapir og flyt den forsigtigt over i en smurt, meldrysset form. Sæt formen tilbage på køl i 20 minutter og bag mørdejsbunden ca. 15 minutter på midterste rille ved 170˚. Den skal være fint gylden. Lad den køle helt af, før den trykkes ud af tærteformen – dette kan dog kun lykkes, hvis det er en form med løs bund. Ellers lader du blot tærtebunden blive i formen.

Når bunden er helt afkølet laves skyr-cremen. Pisk fløden til blødt skum og vend derefter skyren, vaniljen og flormelis i. Bred den ud over mørdejsbunden. Skær fignerne i kvarte og sæt dem ovenpå cremen. Spis tærten som den er, eller sæt den på køl indtil den skal serveres. Den kan sagtens stå et par timer, men bliver blød hvis den står natten over.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet