Kokos-hindbærsnitter

Ingredienser

Syltetøj

400 g frosne hindbær

200 g sukker

100 g syltesukker

Korn fra en vaniljestang

Mørdej

300 g hvedemel

2 dl kokosmel

120 g sukker

200 g smør

½ tsk. rent vaniljepulver eller korn fra en halv stang vanilje

1 bæger æggeblomme

Glasur

2 dl flormelis

Saft af 1 citron

2-3 spsk. mælk

 

Det er ingen hemmelighed at hindbærsnitter er populært hjemme hos mig. Mine unger elsker dem, særligt den lille, der kort fortalt elsker alt med glasur på! Og på trods af den rygte som en lidt børne-agtig kage, – i hvert fald i min optik – , så skal jeg love for, at voksne også sætter pris på dem. Selvom de rynker lidt overbærende på næsen over glasuren og affærdiger den her kage som ”lidt for sød til min (læs: forfinede) (voksen)smag, så ryger der problemer, og nærmest uden de opdagede det, både 1 og 2 snitter ned. Vi er ovre i, hvad jeg kalder drømmekage-fænomenet, altså den slags kager som på forunderlig vis bliver mindre, når børnene ligger i deres seng, selvom mor og far med flere egentlig ikke er så vild med den. Nuvel, jeg vedkender mig fuldt ud min kærlighed til hindbærsnitter. De hjemmelavede, vel at mærke. Eller nogen som er lavet ordentlig og med smør og god syltetøj. Og smørret er ganske afgørende her, for det er netop det, der giver både smag og konsistens til dejen, og laver den der fabelagtige konstellation mellem smørsprød let nøddeagtig mørdej og så den syrlige hindbærmarmelade. Det er gode sager, det her! Det siger selv, at du sagtens kan købe dig fra syltetøjsdelen. Det gør jeg selv. Bare gå efter en i ordentlig kvalitet, ellers er det næsten ikke besværet værd. Men hvis du har fryseren fuld af hindbær og ligger inde med både sukker og vanilje, så er det altså nemt at lave sin egen syltetøj.

Giver ca. 10 snitter som er lidt mindre end en klassisk størrelse.

Sådan gør du

Syltetøj – Kom hindbærrene i en gryde og lad dem tø op under låg ved svag varme. Lad herefter bærrene simre et par minutter før du hælder sukkeret i og rør jævnligt i blandingen til sukkeret er smeltet. Lad syltetøjet småkoge i ca. 5 minutter til det begynder at tykne let. Tag gryden af varmen, hæld syltetøjet i en dyb tallerken eller lignende, og stil det køligt, evt. udenfor, imens du laver mørdejen klar. Syltetøjet stivner, når det bliver koldt.

Hindbærsnitter – Bland mel, sukker og kokos og riv det helt kolde smør i blandingen på den grove side af et rivejern. Gnid smør og de øvrige ingredienser godt sammen, og tilsæt det hele æg og ælt hurtigt dejen sammen til den er ensartet. Alternativt kan du blande mel, sukker, kokos og smør i en foodprocessor, til blandingen er som grov rasp. Tilsæt æggeblommerne og arbejde dejen sammen til den er ensartet. Del dejen i to lige store kugler og rul hver kugle ud til et rektangel på ca. 25x25cm, imellem to stykker bagepapir eller på køkkenbordet med lidt mel drysset både på over- og undersiden af dejen. Du skal ikke panikke, hvis dejen går lidt i stykker, reparer blot med små klumper dej, og drys med lidt mere mel, så dejen ikke klistrer fast på bagepapiret. Læg begge lag mørdej i køleskabet i mindst en halv time. Træk nu bagepapiret af den ene mørdejsfirkant og læg den med bagepapiret nedad på en bradepande. Fordel hindbærsyltetøjet jævnt ud på dejen, men lad kanterne være fri. Placér den anden firkant ovenpå og luk siderne ved at trykke dem let sammen, så syltetøjet ikke siver for meget ud under bagningen. Bag pladerne i ovnen ved 180˚ i ca. 18-20 minutter, eller indtil mørdejen er gylden. Siderne vil nok blive en smule mørke, men de skæres bare fra til sidst. Hvis mørdejen er boblet og hævet op under bagningen, så læg en bradepande med noget tungt ovenpå i 5 minutters tid, efter den er taget ud af ovnen og er kølet let af. Det gør overfladen fin og glat og gør det nemmere at fordele glasuren. Lav imens glasuren ved at røre flormelissen sammen med lidt citronsaft og mælk. Bred den ud over kagen, når denne helt afkølet og drys med lidt frysetørrede hindbær. Når glasuren har sat sig og er tørret let i overfladen, kan du skære snitterne ud i den ønskede størrelse. De bedst indenfor et par dage, og kan opbevares i en lufttæt beholder.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være