Krydret chutney med æble & løg

Ingredienser

3 aromatiske æbler i tynde både, f.eks. pink lady, Ingrid Marie eller Elstar

2 mellemstore rødløg i både

1 stjerneanis

1 hel kanelstang

½ tsk hele koriander

2 cm stykke helt ingefær revet fint

50 g rørsukker

1 dl æblecidereddike

3-4 hele kardemommefrø

Som jeg før har sagt, så er det nogen gange det lille pift til en ret, som gør den helt store forskel. Lige nu har vi en overflod af æbler, og derfor skal der selvfølgelig her på sitet være en masse dejlige opskrifter hvor vi kan få dem brugt. Denne chutney med løg og æble og selvfølgelig en masse dejlige krydderier, er så god til mange ting. Den giver lige præcis det der touch af noget syrligt-krydret-sødt, som gør nærmest alting lidt lækrere. I en sandwich, til et stykke grillet kylling eller svinekød, på god gedeost som på billedet, til salater, blandet med en god mayonnaise, the sky is the limit. Den perfekte overskud-weekendsylseri, og så har du vupti et glas med dejlig chutney til resten af ugen. Lav endelig dobbeltportion, og opbevar på køl i et skoldet glas, det kan sagtens holde sig flere uger uåbnet.

Giver ca. 2 ½ dl chutney

Sådan gør du

Put alle ingredienserne i en gryde med låg og bring blandingen til en stille simren over lav varme. Lad chutneyen stå og simre i ca 30-45 minutter under låg, hvis æblerne er meget saftige og afgiver væde, kan låget tages af så chutneyen kan koge lidt ind. Smag til med lidt salt og evt ekstra sukker, hvis den ønskes mere sød. Opbevar chutneyen på glas i køleskabet. Den kan holde sig i op til 3 uger.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er