Pæremuffins med kardemomme

Ingredienser

300 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

½ tsk. natron

1 tsk. stødt kardemomme

korn af ½ Vaniljestang/vaniljesukker

1 dl smagsneutral olie (f.eks. solsikke- eller vindruekerneolie, også smeltet kokosolie er fint)

200 g rørsukker

50 g smeltet smør

2 dl kærnemælk/alternativt alm mælk 2 spsk citronsaft. Lad trække i 10-15 minutter

Korn af ½ vaniljestang/vaniljesukker

2 æg L

2 små groftrevne pærer 2 pærer skåret i tynde skiver til pynt

Jeg er svært glad for at lave muffins. Det er nemt, og de bliver faktisk altid gode. Min yndlingsopskrift er den nedenstående, og jeg varierer den igen og igen. Her med pærer og kardemomme, som er et rigtig godt match. Pærernes sødme passer utrolig fint med kardemommens varme, krydrede smag, det er dejligt efterårsagtigt. Husk som altid, at når man laver muffins, skal de røres ret lidt. Ikke noget med at piske dejen for meget sammen, det gør dem tunge og kompakte. Tværtimod skal dejen hellere røres for lidt end for meget, eventuelle små klumper forsvinder under bagningen.

Giver ca. 10 muffins.

Sådan gør du

Bland de tørre ingredienser; mel, bagepulver, salt, kardemomme og natron i en skål for sig. Pisk olie, sukker, æg, kærnemælk og smør i en skål, til det er lyst og luftigt. Vend de revne pærer i. Lav en fordybning i midten af melblandingen, og hæld den våde del i. Vend med en dejskraber dejen let sammen. Her gælder det om at røre så lidt som muligt, så snart ingredienserne er løseligt blandet, skal du stoppe. Jo mindre du rører, jo luftigere og lette bliver dine muffins. Det gør ikke noget, at dejen ser klumpet ud – tværtimod skal den faktisk helst være det. Fyld muffinsformene ca. to tredjedele op og læg tynde skiver af pærer ovenpå hver muffin. Bag dem i ovnen ved 200˚ i ca. 18-20 minutter, indtil de er gyldne og ikke giver efter, når du forsigtigt trykker på dem.

Muffins er bedst samme dag, de er bagt, men kan også fint holde sig friske til dagen efter i en lufttæt beholder.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være