Chokoladebund og –top:
1 ½ dl. ekstra jomfru kokosolie
1 dl. kakaopulver
¾ dl ahornsirup eller agavesirup
Peanutfyld:
2 dl. peanutbutter, creamy
1 dl. kokos olie
1 dl. flydende honning eller en af ovenstående sødemidler
1 knivspids vanilje
hvis du har ca 1 dl. saltede ristede peanuts
Hvem siger man ikke kan få noget sødt i Sund November? Ikke mig, i hvert fald. Disse små peanut-lækkerbidskner er uden raffineret sukker, uden mejeriprodukter og uden gluten. De er fyldt med gode kalorier og sundt fedt, så hvis du træner, er den helt perfekt. Jeg synes den smager ganske vidunderligt, og kan du lide peanutbutter, vil du synes det samme. Den der kombination af sødt og salt med den mørke chokolade, uuhmm… Det fantastiske ved diverse nøddesmør er, at de har den her cremet-lækkerhed, som vi ofte kun kan få fra mejeriprodukter. Man føler ganske enkelt, at man spiser et stykke af noget meget syndigt og forbudt, men helt uden at det er det. Altså, det bliver næsten ikke bedre!
Sådan gør du:
Smelt langsomt kokosolien til chokoladebund og top op i en gryde sammen med sirup op, rør kakaopulveret i, når olien er smeltet. Rør massen ensartet med en ske, det tager et øjeblik. Beklæd en lille form på ca 12×18 cm med film og hæld halvdelen af chokoladen i bunden og sæt formen i fryseren. Varm nu langsomt peanutfyldet op i en gryde over meget lav varme og under omrøring indtil det er ensartet. Lad det køle let ned Det skal nu hældes over chokoladen, men vær først sikker på at chokoladen er helt stiv. Fordel peanutfyldet over bunden og sæt igen formen tilbage i fryseren i ti minutter. Drys derefter med peanuts og fordel den sidste halvdel af chokoladen over og sæt tilbage på køl.
Efter ca. 30 minutter, kan peanutbareb skæres ud i stykker og nydes, Uhm!