[single_post_category_name]

Sprøde & bløde hindbær scones

Lækre, flagede, sprøde scones, med det herligste smørbløde indre. De er super nemme at lave, perfekte til en hurtig lækkersult, en luksusbrunch eller bare en eftermiddagste. Jeg holder af at tilsætte syrlige bær til mine scones, eks. hindbær som her, blåbær eller solbær. Det giver et syrligt strejf, og klæder den smørmilde smag forrygende. Som du kan se spiser jeg gerne en varm scone med lidt kold smør, uhh, det er godt. Måske lidt god hindbærsyltetøj. De er dog også skønne ganske som de er. Det skal siges, at de er bedst samme dag, sådan er det med bagværk der laves med bagepulver og uden hævetid, fremfor bagværk bagt med gær eller surdej og hævetid. De er dog fint egnet til fryseren, så bliver de som friske igen efter en tur i ovnen.

Ca. 10 scones.

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200˚ almindelig varme. Bland alle de tørre ingredienser i en skål og tilsæt smørret. Gnid smørret ind i melet til har en rasp-lignende tekstur, der må gerne være lidt klumper af smør imellem, det giver en lækker flaget tekstur i den færdige scone. Drys de frosne hindbær i melblandingen og vend hurtigt rundt, så alle bærrene er dækkede af lidt mel. Lav et hul i midten af melblandingen og tilsæt kærnemælken. Arbejd hurtigt dejen let sammen uden at ælte for meget, den skal nærmere samles. Dejen behøver ikke være helt ensartet, jo mindre du ælter, jo lettere og porøse bliver dine scones, hvorimod det modsatte er tilfældet, hvis du ælter dejen for meget. Tryk den ud på et meldrysset bord til en tykkelse på ca. 3 cm. og skær dejen ud i trekanter eller tryk cirkler ud med et glas. Pensl sconesne med mælk og drys med perlesukker. Bag dem på midterste rille i ovnen ved 200 grader i ca 15-18 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide