Choko-mokka hot pots

Ingredienser

150 g smør

150 g chokolade

125 g sukker eller kokossukker

3 s/m æg

1 tsk vaniljeekstrakt eller vaniljesukker

4 strøgne spsk. hvedemel

2 spsk. stærk kaffe, gerne espresso

smør til formene

Du vil elske denne opskrift. Så er det sagt. Den er så utrolig nem, og den smager rent ud sagt vidunderligt! Måden det let flydende, chokolademørke indre åbenbarer sig, når du stikker skeen i den, det er fuldstændig dessert-paradisisk… Nærmest berusende, for en konsistens-sucker som mig. Tørre kager er fantastiske, når det er meningen de skal være tørre og sprøde. Men en hot pot, eller med andre ord, en chokofondant i kop, den skal – SKAL – have sin vidunderlige flydende midte, ellers er det falsk varebetegnelse. På værst tænkelig måde;) Denne her opskrift har jeg prøvet så mange gange, at jeg nærmest anser den for foolproof. Det vigtigste er selvfølgelig, at den ikke får for meget, hellere lidt for lidt. Jeg serverer den med lidt friske bær, det giver perfekt syrligsødt indspark, og man kunne også give den en sjat kold dobbeltfløde, hvis man er i det lune. Men vigtigst af alt, de kan også stå helt og fuldstændig alene, og stadig være en himmerigsmundfuld! En anden ting jeg elsker, er at de faktisk bliver endnu bedre af at stå natten over i køleskabet, så du kan lave dejen og fylde den i smurte forme dagen inden, eller endda et par dage inden, og så bare bage dem lige inden de skal serveres. Så bliver det da ikke nemmere….

Denne portion giver 5 hot pots.

Sådan gør du

Smelt chokolade og smør over svag varme og lad det køle ned til stuetemperatur. Jeg hakker gerne chokolade groft, og når så smørret er smeltet tager jeg gryden af varmen og lader chokoladen smelte stille og roligt, så behøver det heller ikke køle ned efterfølgende. Pisk æg, sukker og vaniljeekstrakt med et piskeris, der skal ikke piskes for meget luft i dejen, den skal bare lige piskes ensartet. Tilføj melet og den kolde kaffe og rør dejen sammen. Under langsom røring hældes chokoladeblandingen i og dejen røres igen blank og ensartet. Smør 5 forme på ca 2 dl og fyld dem 2/3 dele op. Sæt formene i køleskabet med et stykke film over toppen, eller bag dem med det samme i en 200 grader varm ovn på midterste rille. Lad dem køle let af, før de serveres enten lune eller kolde.

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet