Kvadratisk, praktisk, god: Den bedste fredagskage

Ingredienser

150 g blødt smør

175 g farin eller mørk muscovadosukker

2 æg M

3 spsk. stærk kaffe, afkølet

1 dl. creme fraiche eller kærnemælk

50 g usødet kakaopulver

1/2 tsk rent vaniljepulver

150 g hvedemel

1/4 tsk fint salt

1/2 tsk. natron

1/2 tsk bagepulver

Frosting

200 g flormelis

125 g blødt smør

80 g mørk chokolade, smeltet og afkølet

2-3 spsk. mælk

1 tsk. vaniljepulver eller ekstrakt

Så nemt kan det siges. Nogle af os husker måske Rittersports ikoniske slogan, sagt med lækker tysk accent i start halvfemserne, men her passer det altså også så godt, at jeg var nødt til at stjæle det.

Den her kage er nemlig lige præcis alle de tre ting. Okay, kvadratisk er selvfølgelig bare noget jeg har gjort den til, du kan bage den firkantet, aflang, trekantet, blomsterformet, anything goes! Men den er praktisk, og med det mener jeg, at den er nem, og den kan klare det meste, sådan transport-wise. Derfor er den genial at have med på farten, ud i naturen, til børnefødselsdage, til kageordningen på arbejdet, osv. Den bevarer ovenikøbet sit smukke ydre, næsten ligegyldigt hvad du udsætter den for. Med andre ord, den her bliver en klassiker i kartoteket. Eller, det bør den i hvert fald blive. Den er nemlig fantastisk! Et godt barometer herhjemme for, hvornår noget er helt særligt lækkert, plejer at være, at mine børn beder om at få det til deres fødselsdag. “Det skal du lave til min fødselsdag!” pipper de, så ved jeg, at det er gode sager. Min overbo var også forbi for at få et stykke, og var svært glad for den. Hun sagde senere til mig, at hun var millimeter fra at komme ned og kradse på døren kl. ti om aftenen, fordi var nødt til at stille sin lækkersult endnu en gang. Yes. Den er god!

LÆS OGSÅ: Luksus chokoladelagkage

 

Sådan gør du

Bland de tørre ingredienser til dejen i en skål – det gælder mel, kakao, salt, bagepulver natron

I en anden skål piskes smørret med sukkeret i 4-5 minutter, til blandingen er luftig og lækker

Pisk æggene i et ad gangen, husk at piske grundigt mellem hvert æg

Tilsæt kaffen og rør et øjeblik, dernæst creme fraiche og rør endnu en gang

Sigt melblandingen i dejen og rør et øjeblik, indtil dejen er akkurat ensartet (ikke mere end 1/2 minuts tid, ellers bliver kagen tung i konsistensen)

Smør en form (ca. 22×22 cm med fedtstof og drys med mel og fyld dejen heri

Bag kagen på midterste rille i ca 20-22 minutter eller indtil en kødnål eller lignende kommer ren ud (det er muligt den skal have et par minutter mere)

Lad kagen køle af på en rist imens du laver frostingen

LÆS OGSÅ: Mælkesnitte-lagkage uden sukker og gluten

Pisk alle ingredienserne til frostingen med en håndmikser eller på en køkkenmaskine i nogle minutter indtil blandingen er luftig og lækker

Hvis den virker lidt for tør, så tilsæt en skefuld mælk mere

Spred frostingen ud over den helt afkølede kage og drys med det fineste krymmel du kan opdrive

Jeg har brugt små sølvperler fra Dr. Oetker, men også konfetti krymmel vil se skønt ud

Kagen holder sig lækker og fugtig et par dage, bare du husker at pakke den lufttæt

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet