En dejlig, dejlig sommerdessert, som består af den sprøde lækre crumble og en cremet flødeis-parfait, som smager helt vidunderligt. Husk at bruge gode, saftige og godt modne ferskener til kagen, så bliver den allerbedst. Hvis nogen skulle undre sig over hvorfor jeg tilsætter spiritus til iscremen, så er det fordi det faktisk giver en mere cremet konsistens, udover at det tilfører lidt smag. Alkohol modvirker krystallisering, deraf den cremede konsistens.
Sådan gør du:
Start med at lave parfaiten, den skal stå på frys i mindst 8 timer. Pisk æggeblommerne med flormelis og salt i 3-4 minutter, til massen er meget tyk, hvid og cremet. Vend dessertvin og hyldeblomstekstrakt forsigtigt i. Pisk fløden til blødt skum, og vend den i ligeså. Hæld iscremen i en form med låg og sæt den på køl. Til crumblekagen smuldres alle ingredienserne til dejen sammen til en “krumlet” masse. Fersknerne deles i halve og lægges med den runde side op i en form. Dryp citronsaften over. Fordel crumbledejen over frugten, og bag kagen i ovnen i 45 minutter ved 175 grader. Lad kagen køle lidt ned. Server isen til den lune kage.
Læs også: Sprød filo til friske bær & flødeskum
Læs også: Lemonade med hindbær & citron