Blommetærte med havre-mandel crumble

Ingredienser
Mørdej til 2 store tærteforme

250 g koldt smør

400 g hvedemel

125 g flormelis

1 æg

1 æggeblomme


Blommefyld

500 g danske blommer, gerne Victoria eller Sveskeblommer

4 spsk. rørsukker

1 drys rent vaniljepulver


Crumble

125 g stuetemperet smør

75 g hakkede mandler

1 1/2 dl havregryn

100 g rørsukker

100 g mel

1 knivspids vanilje

Jeg er svært glad for tærte. Faktisk er det en af mine absolutte yndlingsdesserter. Kombinationen af den smørbløde bund, det syrlige frugtfyld og i dette tilfælde en sprød og lækker crumble på toppen, er ganske enkelt henrivende. Den smager simpelthen så godt med en skefuld kold flødeskum, at jeg vil vove at påstå, at en enkel dessert ikke fås meget bedre end dette. Portionen til mørdej er rigelig stor, til at du kan lægge halvdelen i køleskabet og gemme til næste gang du laver tærte.

Tærten er til 8 personer.

 

Sådan gør du

 

Med en køkkenmaskine gør du således:

Hak det kolde smør med melet og flormelissen, indtil det ligner rasp. Så tilsætter du ægget og æggeblommen og kører et par sekunder, til dejen lige nøjagtig begynder at samle sig. Hæld dejen ud på køkkenbordet og saml den sammen til en klump med hænderne. Jo mere du ælter og rører ved dejen, jo tungere og sejere bliver den, så det skal gøres hurtigt og med let hånd.

 

Med hænderne gør du således:

Skær smørret i mindre tern og smuldr dem med melet, til det begynder at klumpe lidt sammen. Tilsæt derefter flormelis og æg og ælt dejen sammen. Her gælder det ligesom før om ikke at have hænderne for længe i dejen.

LÆS OGSÅ: Tærte med chokolade

 

Dernæst gør du:

Pak mørdejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile i køleskabet i 1 times tid før brug

Tænd ovnen på 180 grader

Del dejen i to dele, læg den ene i fryseren og rul den anden ud på et meldrysset bord

Fordel den i en smurt og meldrysset tærteform og prik bunden med en gaffel

Forbag tærteformen i 15 minutter til den er gylden og lækker

Skær blommerne i halve, tag stenen ud og skær dem i skiver

Fordel blommerne i den afkølede tærtebund og drys med sukker og vaniljepulver

Bland alle ingredienserne til crumblen sammen med fingrene, det skal blot blandes løseligt, så dejen får en krumlet konsistens

Fordel crumbledejen over tærten og bag den i 30-35 minutter på midterste rille, eller til blommerne er møre og crumblen gylden og sprød

Lad tærten køle lidt ned, før den serveres med en skefuld kold flødeskum eller lidt vaniljeis

(Tærten kan også bage i forvejen, og så blot lunes let den dag den skal serveres)

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Anni Hansen

    Fyldet er det kun til en tærte

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være