Sundt, sødt & krydret gulerodsbrød

Ingredienser

1 1/2 dl mælk efter eget valg

1 æg m/l

1 dl neutral olie eller kokosolie

1 tsk. fintrevet appelsinskal 

saften fra en halv appelsin

100 g revet gulerod

1 mellemstort syrligt revet æble 

1 1/2 dl. kokossukker eller ahornsirup

1 dl. tørrede tranebær

200 g fuldkornsmel, spelt eller hvede 

50 g havremel

 2 strøgne spsk. stødt kanel

1 tsk. stødt ingefær

1/2 tsk stødt allehånde 

1 tsk. stødt kardemomme

1 tsk. vaniljesukker eller 1/4 tak vaniljepulver 

1 1/2 tsk bagepulver 

1 tsk. natron 

1/4 tsk fint salt 

2 spsk. sesamfrø, kan undlades

Mens jeg bager dette dejlige gulerodsbrød, fyldes luften af sødmefuldt duftende krydderier sig i mit lille køkken, og her dufter ganske enkelt henrivende. Dette brød er en genial hybrid mellem et brød og en kage, ganske sundt og nærende, men samtidig med præcis den sødme og bløde saftige konsistens, som gør at man sagtens kan blive tilfredsstillet af en god skive, hvis man er lækkersulten. Jeg er stor fan af den slags søde brød, selvfølgelig mest fordi de ofte smager vildt godt, men ydermere er de fantastisk nemme at lave. Det er ren win-win. Og til info sidder jeg i dette moment og sætter tænderne i en skive – åh, det smager godt!

1 brødform ca. 10 x 20 cm.

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180 grader. Rør mælk, æg, olie, appelsinskal- og saft, revet gulerod- og æble, kokossukker og tranebær sammen i en skål og sæt til side. Rør alle de tørre ingredienser undtagen sesamfrø sammen i en anden skål. Hæld den våde blanding i den tørre og vend dejen sammen til den akkurat er blandet. Stop derefter med at røre mere ved dejen, ellers risikerer du at kagen bliver tung og kompakt.

LÆS OGSÅ: Sund og skøn på morgenbordet!

Smør en brødform med olie og fyld dejen heri. Drys med sesamfrøene og bag brødet på midterste rille i ca 35-40 minutter, til brødet er færdigt og en tandstik kommer ren ud. Lad det køle af 10 minutter, og vend det derefter ud af formen, så den kan køle helt af. Opbevare brødet i et klæde. Det kan holde sig saftigt et par dage, og kan sagtens lives op efter en kort tur på brødristeren.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være