Græskar-dadel kugler med varme krydderier

Ingredienser

150 g græskarkerner 

400 g dadler

2 spsk. usødet kakaopulver

1 knivspids fint salt 

1/4 tsk. ægte vaniljepulver 

1 tsk. stødt kardemomme 

1 tsk. stødt kanel 

1/2 tsk. stødt ingefær 

2 spsk. smeltet kokosolie 

1 tsk. fintrevet appelsinskal, brug en usprøjtet appelsin for at undgå de værste pesticider 

Saften fra 1 appelsin

Græskarkernemel til at rulle kuglerne i

Nu skal jeg lige love for at kulden for alvor gør sit indtog. Det er lige fra den ene yderlighed til den anden, og hvis ikke jeg begynder at overveje alle de dejlige snacks, kager, varme drikke, gode gryderetter og andre lækkerheder, som er så oplagte at spise når vinden fyger udenfor, så er det lige før jeg godt kan blive en smule nedtrykt. Heldigvis er jeg så simpelt “indstillet”, at det meste kan klares med noget lækkert at putte i munden og en god kop te. Derfor disse dejlige kugler. Proppet med varme krydderier som kanel, ingefær, kardemomme og allehånde, og masser af ristede hakkede græskarkerner. De har et dejligt knas til dem, og så smager de altså bare dejligt.

Denne portion giver ca. 30 kugler, perfekte som en lille bid, bare når man har lyst, men også gode på madpakke, som eftermiddagssnack, you name it. Før I spørger, så er græskarkernemel selvfølgelig noget du kan male selv, men faktisk fås det også færdigt, just lanceret af Urtekram.

Sådan gør du

Rist kernerne på en pande uden fedtstof til de begynder at hoppe og dufte kraftigt. Lad dem køle ned til stuetemperatur. Kør dadlerne på en køkkenmaskine med kernerne, kakaopulveret, krydderierne, saltet, kokosolien, appelsinskal og -saft til det ligner en romkuglemasse. Rul massen til kugler på ca. en teskefulds størrelse og rul dem i græskarkernemelet. Opbevar kuglerne i en lufttæt beholder i køleskabet.

Gem

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være