Tekage med marcipan & mandler

Ingredienser

200 g smør

300 g marcipan

1 tsk vaniljepulver

175 g rørsukker

4 æg M

160 g mandelmel

100 g hvedemel

1 tsk bagepulver

1 knivspids salt

1/2 dl mælk eller A38 

Top

50 g mandelflager

3 spsk. perlesukker

Ca 50 g smør i små klumper

Det her den dejligste saftige og mandelduftende kage, du kan tænke dig. Jeg mindes at have fået en lignende hos min farmor som barn, og derfor hedder den tekage herhjemme. Den er skøn ganske som den er, men når sæsonen byder på det, så er det oplagt at tilføje stykker af rabarber, af æble, hindbær, blomme, you name it, til dejen.

Sådan gør du

Pisk smør med marcipan, vaniljesukker og sukker til blandingen er helt luftig og lækker. Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk grundigt mellem hver gang. Bland mandelmel med hvedemel, bagepulver og salt sammen og sigt det i blandingen. Vend i sammen med mælken. Hæld dejen i en smurt springform, ca 22 cm, og top med et tykt lag mandelsplitter. Fordel smørret over og drys til sidst med perlesukker. Bag kagen på anden-nederste rille ved 170 grader i ca. en time. Hold øje med om den bliver mørk i toppen, i så fald så læg et stykke bagepapir eller stanniol over i den sidste bagetid.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være