Vær med i Annemette Voss’ nye lagkagebog

Til efteråret udkommer Annemette Voss med en lagkagebog på vores helt eget forlag ChriChri Journal. Du kender måske allerede Annemette fra tv-programmet Den store bagedyst (hvor hun vandt i 2013), eller fra de mange lækre kagebøger hun har udgivet gennem de sidste par år. Her på redaktionen elsker vi alt sødt, og lagkager har en helt særlig plads hos mange af os, så vi glæder os helt vildt til den her bog! Læs med herunder og hør Annemette beskrive lidt mere om projektet, og også om hvordan vi netop nu har brug for jeres hjælp:

LÆS OGSÅ: Chokoladekage med syrlige, friske bær

Er du ligeså vild med lagkage som jeg er? (hint: det er en seriøs besættelse!) Så hjælp mig og teamet fra ChriChri med at skabe Hele Danmarks lagkagebord (keep reading)… Jeg er nemlig i fuld gang med at skrive på en bog, der hedder  Lagkagebogen, der bliver en udførlig og mundvandsfremkaldende guide til dig, der elsker lagkage og som gerne vil blive en mester ud i lagkagekunsten. Måske lyder det svært, men det bliver det ikke med denne bog, – det sørger vi for.

Og du kan roligt begynde at glæde dig. Det bliver en lille, fiks sag, – sådan én man nemt og uden stor økonomisk udskrivning lige kommer ned i indkøbskurven – fyldt med alt det bedste og vigtigste du skal vide om lagkager. Den bliver et slags samlesæt med masser af grundopskrifter på bunde, cremer, overtræk og pynt – så du helt selv kan konstruere lige præcis den lagkage du drømmer mest om, og naturligvis suppleret af en række af mine egne bud på de bedste lagkager med nøje beskrivelser og komplet fremgangsmåde.

Men vi har brug for dig! Indtil udgangen af juli 2017 vil vi nemlig være på udkig efter de mest hjemmelavede, ægte, troværdige, snaskede, elegante, flotte, hyggelige, buttede, stringente og flødeskumsstruttende lagkager vi overhovedet kan finde på de sociale medier. Vi har en plan om, at skabe  Hele Danmarks lagkagebord i bogen i form af en collage af billeder. Derfor opfordrer vi dig til at dele dine fotos af dine lagkager med hashtagget  #lagkagebogen. Og husk nu lige, du er også velkommen til at gå ind og tagge nogle af de lagkagebilleder, du allerede har uploadet. Vi udvælger en stor blanding af billeder, der kommer med i bogen, hvilket også betyder, at du skal være indforstået med to ting:

  1. Du er indforstået med, at hvis dit billede bliver valgt og havner i bogen, er det uden nogen økonomisk gevinst for dig.
  2. Det er desværre ikke en garanti at dit billede komme med – men vi siger tusind tak alligevel.

LÆS OGSÅ: 4 himmelske søde sager

Lagkage er lige præcis dén kage, som stort set alle bager på et eller andet tidspunkt i løbet af året – typisk på festdage. Vi mener i øvrigt, at lagkage er for alle, og at vi naturligvis skal dele glæden med hinanden. #sharingiscaring, ikke sandt! Så lad os gøre denne bog til et fælles projekt og dele vores billeder med hinanden, så vi allesammen kan få endnu mere lyst til lagkage og savle i flok! 

Rigtig god bagelyst.

/Team ChriChri & Annemette

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet