Fastelavnsboller med det hele

Ingredienser

175 g smør

ca. 350 g hvedemel

½ tsk kardemomme, stødt

2 spsk lys rørsukker

1 knivspids salt

1 ¼ dl mælk

20 g gær

1 mellemstort æg
 

Creme

2 æg

2 spsk lys rørsukker

2 ½ tsk maizena

2 ½ dl mælk

½ stang vanille

100 g revet marcipan

Chantilly-creme

5 dl piskefløde

2 spsk. flormelis

8 spsk. god hindbærsyltetøj

Glasur

2 dl flormelis

lidt mælk

Pynt

frysetørrede hindbær

Personligt er jeg egentlig mest til fastelavnsboller som er lavet med gærdej, fremfor dem som er lavet wienerbrødsdej. Derfor er denne opskrift på dej fra madskribent og kogebogsforfatter Marie Holm’s farmor lige i skabet hvis du spørger mig, fordi den har det smørmættede og let porøse, men samtidig blødheden fra en god gærdej.

LÆS OGSÅ: Thebirkes chia-style

Jeg har fyldt med, well, nærmest det hele, men udeladt chokoladen. Til gengæld er her både creme, marcipan, flødeskum og syltetøj. Og det holder. Jeg er ikke selv den store creme-entusiast, men elsker til gengæld marcipan og kombinationen af syltetøj og flødeskum, så hvorfor ikke prøve en med det hele.

Sådan gør du

Smuldr smørret i melet med fingrene. Tilsæt kardemomme og sukker. Lun mælken til den er lillefinger-varm, og smuldr gæren ud i den, rør til den er opløst. Bland mælken i dejen sammen med æggeblommerne, og ælt til en glat dej. Måske skal der mere fin miks i. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet eller et andet lunt sted i 1 time.

Creme: Pisk æg, sukker og maizena sammen i en tykbundet gryde, til det ikke klumper mere. Tilsæt mælk, vaniljekorn og –stang, og bring cremen i kog under piskning. Kog cremen i et par minutter, og lad den så afkøle helt. Tilsæt den revne marcipan.

Rul dejen ud til et stort rektangel, og skær den ud i 8 firkanter. Læg en skefuld creme på hvert dejstykke, og fold siderne ind, og form forsigtigt til en bolle. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir med samlingen nedad. Efterhæv bollerne i 30 minutter med en fugtigt klæde over, og bag dem ved 200° i ca. 15 minutter.

Pisk fløden til blødt skum med flormelissen.

Når bollerne har bagt og er kølet af, flækkes de og fyldes med en skefuld syltetøj og flødeskum. Lav glasuren og sæt en skefuld på hver af de øverste dele, drys med frysetørrede hindbær(hvis du har), ellers undlad, de er stadig superfine.

Nyd bollerne den første dag, der er de bedst.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive