Pistacie-kardemomme småkager

Ingredienser

1 tsk stødt kardemomme

40 g rismel, gerne groft

240 g hvedemel

100 g flormelis

1 knivspids ren vanilje

210 g koldt smør, skåret i store tern

1 sammenpisket æg

75 g finthakkede pistacienødder

Der er noget ganske vidunderligt ved kombinationen af pistacie og kardemomme, som for undertegnedes vedkommende leder tanker hen på tusind og en nat, snabelsko og silkepuder i Magenta og turkis. Der er noget dybt eksotisk over begge smage, og tilsammen er de helt henrivende. Disse enkle kager beviser tesen om at less ofte er more, så enkle, men alligevel så gode. De smager skønt bare som de, til en kop the, gerne frisk mynte, men også som det sprøde tilbehør til en god is, måske en hjemmelavet kardemomme- eller vaniljeis?

Giver ca. 18 -20 kager.

Sådan gør du

Bland alle de tørre ingredienser (ej pistacienødderne) med smørret, jeg blander dejen i en køkkenhakker med skærekniv, og kører indtil dejen går fra at være smuldret til at samle sig i klumper. Herfra samler jeg den sammen med hænderne. Det man også gøres by hand fra starten af. I så fald så skal smørret smuldres så fint det kan med melblandingen, og så hurtigt æltes sammen. Det kræver dog noget håndkraft og lidt tålmodighed. Du kan også køre den på en Kenwood eller lignende, i så fald brug det tykke piske-aggregat, ikke dejkrog eller almindelig piskeris. Når dejen er samlet sammen og er ensartet i konsistensen rulles den til en pølse på ca 5 cm’s tykkelse, pakkes ind i film og lægges på køl i en time. Fordel pistacienødderne på et stykke bagepapir. Pensl rullen med ægget og rul den i nødderne, så den er dækket over det hele. Der skal rulles nogle gange og lidt tryk, så nødderne trykkes ind i dejen. Læg på køl igen i 30 minutter. Tænd ovnen på 170 grader. Skær nu rullen ud i skiver på 1 cm og læg på bagepladen med et par cm imellem. Bag småkagerne i 18-20 minutter på midterste rille, de er færdige når de har en lækker lys gyldenbrun tone, men skal ikke blive brune, hold øje med dem undervejs. Lad dem køle af før de lægges i en beholder.

Kagerne holder sig sprøde i en lille uge, hvis de bevares ordentligt i en tætsluttende æske.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være