Nougatmousse på kiks og nøddebund

Ingredienser

(16 cm springform – 6 personer) 

Nougatmousse: 
(Laves minimum 4-5 timer før) 
3 dl fløde 
30 g chokolade 
100 g nougat

Kiks og nøddebund: 
60 g hasselnødder (ristet og afskallede)
150 g digistive kiks 
50 g smeltet smør 

Pynt
50 g mørk chokolade 
karamelkugler 
8 af de ristede hasselnødder 

Hver dag kalder på kage, hvis du spørger mig, i sær på en fredag! Kage er specielt godt, når man kan dele det med nogle. Den her kage er perfekt at dele med fem andre, da den er lille og helt sikkert er oplevelsen værd. Kagen kan selvfølgelig ganges op, f.eks. dobbeltportion, og laves i en 22 cm springform. Kagen er lavet af nougatmousse ovenpå en kiks og nøddebund. Den er blød og har en sød nougatsmag. Nougatfløden kan anbefales at blive lavet dagen før du skal spise kagen, hvis ikke du har tid til dette, skal den stå på køl til den er 5 grader. Så kom den eventuel i en pose, så afkøler den hurtigere. Hvis du ønsker en mere fast nougatmousse, kan du eventuelt tilsætte 2 udblødte husblas til den varme nougatfløde, inden den stilles på køl. Lyder den kompliceret? Næ vel? Så tag at kom i gang – dine gæster vil være taknemlige! Kagen kan desuden færdiggøres aftenen inden du skal have gæsterne, og eventuelt gemme pyntningen til lige inden du venter gæsterne. 

LÆS OGSÅ: Luksus blondie med blomme og marcipan

Sådan gør du:  
Nougatmousse: 
Hak nougat og chokolade og kom det i en skål. Opvarm fløden i en gryde til lige under kogepunktet. Hæld fløden over chokoladen og lad den stå et minut inden du rører med en dejskraber i midten af massen – rør til al chokoladen er opløst i fløden og er blevet lys brun. Kom film over den flydende nougatfløde – helt ned på massen så der ikke dannes kondens. Sæt nougatfløden på køl i 4-5 timer eller natten over (massen skal være afkølet til 5 grader).  

Kiks og nøddebund: 
Rist hasselnødder i ovnen i 10 minutter ved 175 grader varmluft og rul herefter skallerne af hasselnødderne.Blend digestive kiks til fin drys og kom i en skål. Blend hasselnødder til mindre/fine stykker (gem 8 stykker til pynt). Smelt smør og kom over kiks og nødder og rør indtil smør er helt absorberet i kiks og nødderne. Bunden af springformen dækkes til at bagepapir, og siderne fores med kageplast. Pres kiks og nøddemassen på bunden af springformen. Sæt bunden på køl mens nougatmoussen piskes op. 

Samling af kagen: 
Tag nougatfløden fra køl, og pisk den 1-2 minutter med en håndpisker. Den skal kun piskes lige til den tykner, ellers kan du risikere at den skiller og er lige til at smide ud. Kom moussen på sprøjtepose, og fyld springformen med et jævnt lag mousse. Bank et par gange i bordet, og glat overfladen med en ske. Sæt kagen på køl i 5 timer til den har sat sig. Pynt kagen med smeltet chokolade og nødder og sæt den tilbage på køl i 30 minutter. Server med det samme når kagen tages fra køl.

Husk, at du kan se flere af Nannas opskrifter på hendes blog eller på hendes Instagram under navnet @nannabroe.



Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er