ChriChriTV: Glutenfri nytårskage

Ingredienser

Passionsfrugtcreme

3 blade husblas

1 vaniljestang

5 dl fløde

150 g hakket hvid chokolade

3 passionsfrugter

Chokoladebund

200 g smør

100 g hakket mælkechokolade

100 g hakket mørk chokolade

100 g rørsukker

4 æg

Champagne-mango gele

3 blade husblas

3 mangoer

3 dl champagne (evt. asti)

Pynt – Tuil gitter

1 passionsfrugt

10 g hvedemel

60 ml vand

20 g olie

1 tsk gul farve

Marcipanbånd

250 g marcipan

150 g flormelis

35 g glukosesirup

Ekstra pynt

6-7 rød skovsyrer

Guldflager

Sådan gør du

Passionsfrugtcreme
Læg husblas i blød i koldt vand. Skrab vaniljekorn ud af din vaniljestang og kom både vaniljekorn og vaniljestang i en gryde sammen med fløden. Kog det op til lige under kogepunktet. Kom chokoladen i en skål og tilsæt saften fra passionsfrugterne. Hæld fløden over chokoladen af tre omgange indtil chokoladen er rørt sammen med fløden. Fjern vaniljestangen. Vrid husblas for vand og lad det smelte sammen med chokolade cremen. Kom cremen i en pose og kom den på frys i 30 minutter.

Chokoladebund
Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn. Smelt herefter smør, chokolade og rørsukker indtil sukkeret er opløst. Lad massen køle let. Del æggeblommer og æggehvider. Rør æggeblommer i den kølet chokolademasse. Pisk æggehviderne stive og vend dem til slut i chokolademassen. Beklæd en springform (22 cm) med bagepapir i bunden. Kom dejen heri og bag den i 25-35 minutter. Lad den køle let, og kom kageplast ned langs kanten.

Champagne-mango gele
Læg husbals i blød i koldt vand. Skær skriver af mangoen og lav en 5-6 oblater af mango og gem dem til pynt. Kom herefter mango kødet i en gryde sammen med champagnen. Kog det op. Sigt mango kødet fra, og gem det i en skål på køl. Vrid husblasset for vand og smelt heri. Lad geleen ned til 35 grader.

Samling af kagen
Tag bunden med kageplast langs kanten. Pisk din afkølet passionsfrugt creme op. Kom den i sprøjtepose med en rundt tyl. Lav en ring hele vejen langs kanten. Kom den afkølet mango kompot i midten af ringen og kom cremen ovenpå. Gem lidt af cremen til pynt. Glat overfladen ud, da jo mere glat den er jo flottere bliver geleen. Kom herefter den let afkølet gele på toppen af kagen, og kom den på frys i 30 minutter.

Pynt
Kom saften fra passionsfrugten i en gryde og tilsæt de resterende ingredienser og rør sammen. Tag en pande og varm den godt op med olie. Tilsæt herefter 1/6 af den flydende masse og der danner sig flotte tuille. Kom den første lavet tuille på et stykke køkkenrullen og lav resten af massen på samme måde. Og din pynt er klar.

Marcipanbånd
Ælt alle ingredienser sammen og kom massen på køl i 15-20 minutter.

Afpyntning
Når geleen har sat sig fjernes kageplasten. Rul marcipanen ud i lidt maizena eller flormelis og lav et marcipanbånd og kom rundt op kagen og skær det til. Lav små knobber på toppen af kagen med din gemte passionsfrugtcreme. Placer din tuille ved alle dine passionsfrugt knobber. Derudover tager du dine mango oblater og placere ligeledes ved hver knob. Placer skovsyre og drys til slut med guldflager og du har den lækreste nytårskage der vil imponere alle dine gæster.

RIGTIGT GODT NYTÅR!

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive