Brownie:
50 g smør
1 æg
1,5 dl sukker
3/4 dl hvedemel
3 spsk kakao
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
80 g chokolade
Pebermyntefrosting:
100 g flormelis
80 g smør
50 flødeost
10 dråber pebermynteolieAndet:
2-3 Candy Canes til pynt på frosting
Det er fredag og det betyder kage! Julen er godt i gang og lige om lidt er det juleaften, hvilket betyder en masse lækker mad og søde sager. Disse lækre brownies med pebermyntefrosting er en sød lille snack, der er perfekt på konfektbordet. De er simple at lave og så smager de helt fantastiske! Det smarte ved denne opskrift er, at både brownien og frostingen kan laves på forhånd, og kan samles, når de skal serveres. Så nu er det bare at komme i gang, så de er klar til når gæsterne kommer.
Glædelig jul. Må din weekend være fyldt med god mad, gaver og søde sager!
Sådan gør du:
Brownie:
Smelt smør i en gryde. I en skål piskes æg og sukker til en luftig æggesnaps. I en anden skål blandes alt det tørre. Smør kommes ned i æggesnapsen og vend rundt. Vend det tørre ned i æggesnapsen. Hak chokoladen og vend den i browniedejen. Beklæd bunden af en 16 cm springform med bagepapir og hæld browniedejen ned i springformen. Bag brownien ved 160 grader i 20-25 minutter. Brownien må gerne være en smule klæg, da den sætter sig på køl.Frosting:
Pisk smør lyst og luftigt og tilsæt bagefter flormelis og pisk videre til sukkeret og smør er lyst og luftigt. Tilsæt nu til sidst flødeosten og pebermynteolien og pisk kort i frostingen til flødeosten er rørt sammen med smørmassen. Vær forsigtig med ikke at piske frostingen for længe, for så vil den blive flydende. Kom frostingen på en sprøjtepose med tyl efter eget valg.Samling af kagerne:
Udstik browniebidder med udstikkeren og sprøjt toppe af frostingen på browniestykkerne. Knus Candy canes i små stykker og drys disse på toppen af frostingen. Server med det samme eller sæt kagerne på køl til de skal serveres.Velbekomme!
Husk, at du kan se flere af Nannas opskrifter på hendes blog eller på hendes Instagram under navnet @nannabroe.