(20-22 stk)
•150 g smeltet smør
•80 g brun farin
•100 g sukker
•1 æg
•50 g havregryn
•200 g mel
•1 tsk natron
•1 tsk vanilje
•100 g hvid chokolade
•35 g tørret tranebær
•60 g cashewnødder
I den søde juletid er det hyggeligt med julebag og julehygge. Disse julecookies med tranebær er perfekte til en hyggestund med familien. Tranebær er for mig en julet ingrediens og den smager fantastisk til de ellers søde toner i cookien. Disse cookies er enkle at lave og det kræver ikke længe før cookiedejen er klar til bagning. Dejen kan med fordel laves flere dage før, og kan så bages når det passer. Den kan desuden komme på frys, så du allerede nu kan lave en portion klar til juledagene, som bare kan tages op! Velbekomme!
LÆS OGSÅ: Juleboller med kanelsukker & hakkede hasselnødder
Sådan gør du:
Begynd med smelte smør i en gryde eller mikroovnen. Kom den smeltede smør og sukker i en skål og pisk den lys og luftig. Tilsæt ægget til massen og pisk videre. I en skål blandes alt det tørre (undtagen nødder, chokolade og tranebær). Når massen er pisket lys og luftig tilsættes alt det tørre og piskes videre til det er samlet til en blød og lys dej. Hak nu nødder, tranebær og chokolade og tilsæt dejen. Sæt nu dejen på køl, gerne til dagen efter – men de kan også bages med det samme. Bages ved 190 grader 7-9 minutter.
Husk, at du kan se flere af Nannas opskrifter på hendes blog eller på hendes Instagram under navnet @nannabroe.