Flødeboller med karamel surprise

Ingredienser

Bund

150 g. rå marcipan

 

Karamel

150 g. mælkechokolade 

 75 g. fløde

75 g. sukker

 

Skum

2 æggehvider 

0..5 tsk. vaniljesukker 

1 spsk. sukker 

80 g. sukker 

2 spsk. glukosesirup 

2 spsk. vand

 

Topping

400 g. mælkechokolade 

100 g. mørk chokolade 

I pose mandler (de kan købes færdighakket)

Er du også helt vild med flødeboller? Disse flødeboller er med inspiration fra Lagkagehusets flødeboller, men det er som om, at de smager lidt bedre, når man laver dem selv 😉

LÆS OGSÅ: Lækre pandekager med hindbærskum 

Sådan gør du

Bund
Rul marcipanen ud, og udstik med en rund udstikker, 12 bunde. Kom bundende på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dine bunde i midten af ovnen ved 180 grader i 5-10 min. Lad bundene køle helt af, inden du arbejder videre med dem.

Karamel
Hak chokoladen fint. Kog nu sukkeret op til en lys sirup. Tilføj fløde, mens der konstant røres. Hæld nu karamellen over chokoladen. Lad den stå og hvile i 2 min. Rør herefter fra midten til massen er jævn. Stil karamellen på køl, til den har sat sig.

Skum
Pisk æggehvider, vaniljesukker og sukker sammen i en røremaskine, eller med en håndmikser, så det er let pisket. Bland sukker, vand og glukosesirup i en gryde. Varm nu massen op til 117 grader. Når siruppen har nået de 117 grader, hældes det i en tynd stråle ned i æggehviderne, mens der piskes ved høj hastighed. Pisk skummen i 10 min. Når flødebolleskummen er færdigpisket, kommes den i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjtes på dine flødebollebunde. Efterfølgende kommes karamellen ned i en sprøjtepose, og der klippes et lille hul i posen. Stik nu posen ned i flødebolleskummen og sprøjt en smule karamel i flødebollen – gentag i alle flødeboller. Lad nu flødebollerne hvile og “stå til tørre” i en times tid. Når flødebollerne har hvilet, er de klar til at blive overtrukket med chokolade og mandler.

Topping
Hak alt chokoladen fint. Smelt ¾ af chokoladen over vandbad. Når chokoladen er smeltet, tages det op af vandbadet, og den resterende chokolade røres i. Chokoladen er klar til at kunne overtrække flødebollerne, når chokoladen når 35 grader. Overtræk nu dine flødeboller med chokoladen. Herefter “kastes” de hakkede mandler forsigtigt på flødebollerne. Lad flødebollerne tørre, og så er de klar til at spise. 

Velbekomme!

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er