Den søde tand

Syndig s’mores brownie

Ingredienser

(8-10 personer)

Kiksebund:

100 g smør

225 g digistive kiks (eller lign grove kiks)

Brownie:

150 g mørk chokolade

160 g smør

200 g sukker

2 æg

1 tsk vaniljesukker

1/2 tsk salt

90 g mel

1 spsk kakao

Andet:

Skumfiduser

Selvom datoen nærmer sig jul, er noget af det hyggeligste jeg ved at sidde ved et bål og lave skumfiduser med kiks og chokolade. Derfor består denne Fredagsopskrift af en s’mores brownie med massere af god chokoladesmag, kiksebund og skumfiduser på toppen. Kagen kan laves i dag og spises i morgen, hvis du vil være på forkant, men kagen kan også spises lun med bløde skumfiduser på toppen. Kulde uden for eller ej, så virker denne kage på dine gæster selv en kold efterårsaften. Og nu til opskriften, du ikke vil fortryde at lave, god weekend! 

LÆS OGSÅ: Svampet squashkage med cremet chokolademousse

Sådan gør du: 

Kiksebund:

Start med at blende kiks helt fine til krummer i en blender. Smelt derefter smør og bland med kiksekrummerne. Beklæd din springform (20 cm) med bagepapir i bunden og fordel kiksebunden på denne. Sørg for at presse kiksebunden helt flad og fast.

Brownie:

Smelt smør i en gryde sammen med chokoladen. Imens piskes en luftig æggesnaps af æg, sukker og vaniljesukker. Vend disse to dele sammen, så du får en luftig chokoladeæggesnaps.  I en skål blandes mel, salt og kakao.  Vend forsigtigt det tørre i æggesnapsen, så du får en ens browniedej.  Hæld browniedejen ovenpå kiksebunden.  Bag brownien i ovnen varmluft 185 grader i 25-30 minutter, til den netop har sat sig, men stadig er blød i midten.  Sæt kagen på køl i 2-3 timer, indtil den har sat sig og er kølet af.

Ved servering pyntes den med skumfiduser, som du kan brænde af så de får farve, eller blot spise dem, som de er.

Velbekomme!

Husk, at du kan se flere af Nannas opskrifter på hendes blog eller på hendes Instagram under navnet @nannabroe.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *