Kanelkage med kikærter

Ingredienser

9-12 stykker

Kagen
240 g kikærter (fra dåse)
150 g dadler
1 dl rismælk, mælk, mandelmælk, soyamælk eller hvad du nu lige synes
2 æg
2 spsk. kanel
2 tsk. bagepulver

Glasur
100 g dadler
30 g kokosolie
2 tsk. kakao
2-3 spsk. kaffe
1 tsk. kanel

Du kender den godt – den dér lækre kanelkage med den gode udefinerbare glasur, mums! Her får du den i en sundere udgave lavet på bl.a. kikærter.

Denne opskrift er mælkefri, og derudover er den glutenfri og fri for raffineret sukker. Hvis du kender en med glutenallergi (Cøliaki), så kan du da lige dele opskriften her med personen.

Den er nem og lige til at lave, og indeholder den KUN 9 ingredienser. Så hvis du elsker kanelkage og gerne vil have et sundere alternativ, så prøv denne 🙂 

Sådan gør du

  1. Hæld kikærterne ud i en sigte, og vask dem godt.
  2. Put nu kikærter, dadler, rismælk og æg i en foodprocessor, og blend det godt sammen.
  3. Tilsæt bagepulver og kanel, og blend dejen fin og ensartet.
  4. Hæld nu kagen op i et fad på 15*30 cm med bagepapir.
  5. Bag kagen i 30 min. ved 180 grader varmluftovn.
  6. Imens kagen bager, kan du lave glasuren.
  7. Put dadler, kokosolie, varm kaffe, kanel og kakao i en minihakker, og blend glasuren fin og ensartet.
  8. Når kagen er bagt færdig og kølet lidt af, kan du smøre glasuren på.
  9. Lad den nu køle helt af, og derefter kan du skære stykkerne.
  10. Kagen bliver bedre, hvis den får lov til at stå til næste dag. Så den kan stå og trække smag.

Velbekomme!

Du kan finde flere af Helenes lækre og sunde opskrifter på Instagram: @helenes_sunde_koekken og på hendes blog helenesprogoe.dk.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

8 råd til bedre hud

Køb bogen GLØD – Sund kost, Smuk hud Af Christian Grønhøj og Morten Fenger   Indeholder reklamelinks Kost har stor betydning for hudens sundhed, og