I Sverige er vafler lige så almindeligt som pandekager er herhjemme, gerne serveret med “blåbær-sylt” og “graddcreme”- flødecreme. Jeg synes, en hjemmelavet jordbær-rabarber syltetøj med masser af vanilje og en generøs skefuld letpisket flødeskum helt uden undtagelse er den bedste måde at nyde disse sprøde, lette og ustyrligt lækre vafler på.
Giver ca. 12 vafler.
Sådan gør du
Smelt smørret, og sæt det til side. Bland mel, bagepulver, sukker og salt, og rør øllen og mælken i til blandingen er ensartet. Tilsæt æggeblommerne og det smeltede smør, og pisk, indtil dejen er glat og blank. Lad dejen stå og hvile en halv time, før du pisker hviderne stive og vender dem i. Bag de første vafler med lidt smør på vaffeljernet. Dernæst skulle det ikke være nødvendigt med smør, særligt ikke hvis det er et vaffeljern af nyere dato, som oftest har slip-let-effekt. Serveres lune med koldt flødeskum og syltetøj til.