[single_post_category_name]

Himmelske studenterbrød

Har du nogensinde lavet studenterbrød selv? Nej? Så skal du se med her! Det er super nemt, og hvad er bedre end at få brugt de gamle kagerester, man ikke fik spist i weekenden, eller de kagerester der ligger i fryseren?

Det er så smart, og så er opskriften så nem at lave. Den består af en mørdejsbund, altså halvdelen som en hindbærsnitte, en romkuglemasse i midten og en tyk glasur af flormelis på toppen. Jeg har lavet en stor portion og kommet halvdelen på frys – de kan nemlig nemt tages op og spises efter 30 minutter. Tror du ikke, at du ved, hvad du skal lave i aften til fredagshyggen? Her er hvert fald et godt bud!

LÆS OGSÅ: Små syndige chokoladetærter med karamel

Sådan gør du

Mørdej

Start med at blande mel, sukker og vaniljepasta i en skål. Tilsæt tern af koldt smør, og rør rundt til en smuldret masse. Tilsæt slutteligt det halve æg og rør, til dejen netop er samlet. Saml den let med hænderne uden at gøre dejen varm. Rul derefter dejen ud mellem to stykker bagepapir til en lidt over 0,5 cm tykkelse. Kom mørdejen på køl i 10-15 minutter. Skær herefter mørdejen ud til en passende form (ca. 22×22). Bag mørdejen ved 200 grader i 10-12 minutter til gylden. Afkøl mørdejsbunden, og lav romkuglemassen imens.

Romkugledej

Start med at komme kagerester, marmelade og kakao i en blender, og blend til en ensartet masse . Tilsæt slutteligt romessens – smag evt. til, efter hvad du finder passende af styrke. Kom husholdningsfilm i formens (22x22cm) bund og sider, og pres romkugledejen deri. Sæt romkugledejen på køl i 30 minutter.

Samling og glasur

Smør hindbærmarmelade på mørdejsbunden. Befri romkugledejen fra husholdningsfilmen, og placer denne på mørdejsbunden. Lav en glasur af flormelis og vand – pas på med at komme for meget vand i, start hellere med for lidt. Den skal gerne være meget tyk, så den kan smøres på romkuglemassen. Smør glasuren ud, og drys med frysetørret hindbær. Lad glasuren tørre ved stuetemperatur i 30 minutter, hvorefter studenterbrød skæres ud i ønskede størrelser.

Opbevar ved stuetemperatur, og de kan også fryses!

Velbekomme!

LÆS OGSÅ: Chokoladebombe

Husk, at du kan se flere af Nannas opskrifter på hendes hjemmeside nannabroe.dk eller på Instagram under navnet @nannabroe.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide