75 g æggehvider
75 g hvidt sukker
100 g flormelis
Lidt rød frugtfarve
100 g Ruby chokolade fra Peter Beier
Solbærpulver fra Mill & mortar
Her får du opskriften på søde hjertekys. Lav dem til én du holder af <3
Sådan gør du:
Pisk æggehviderne hvide. Kom herefter sukker i, og pisk massen stiv. Pisk frugtfarve i, og vend herefter flormelis i marengsen.
Kom din marengs i en sprøjtepose med en rund tyl for enden, og sprøjt dine hjerter ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dine hjerter i ovnen ved 110 grader i ca. 45 min.
Når dine hjerter er bagt færdige, tages de ud af ovnen og køler helt af, inden du arbejder videre med dem.
Når hjerterne er kølet af, smeltes Ruby-chokoladen over vandbad. Dyp herefter halvdelen af dine hjerter i chokoladen, og drys med solbærpulver.
Lad chokoladen størkne, inden de spises.
Velbekomme!
Find flere lækre opskrifter på Sophies instagram @fillosophie.