[single_post_category_name]

Træstammer lavet på naturlige ingredienser

Træstammer er et hit, når familien kommer på besøg, og jeg bliver jo nødt til at have lidt lækkert til dem, når de kommer 😀 Marcipanen er lavet på mandler med skal på, men hvis du gerne vil have en mere hvid marcipan, så kan du bare smutte dem, inden du maler mandlerne til mel.

De er nemme at lave, og der skal ikke så mange forskellige ingredienser til, og så er de bare ret så lækre.

De er glutenfri, hvis du vælger at bruge glutenfri havregryn, men alm. havregryn kan og så bruges, hvis de ikke skal være glutenfri. De er mælkefri, hvis du vælger at bruge mælkefri chokolade, og de er fri for raffineret sukker. Træstammerne er ikke lige så søde som alm. træstammer, men det synes jeg ikke gør noget, da alm. træstammer nemt bliver for søde 😉

LÆS OGSÅ: Sundere studenterbrød

Sådan gør du:

  1. Put alle ingredienserne til trøffeldejen i en foodprocessor, og blend det godt sammen.
  2. Tilsæt evt. 1-2 spsk vand, hvis det ikke samler sig.
  3. Lad det stå og trække, mens du laver marcipanen.
  4. Blend mandlerne til mel og tilsæt dadlerne.
  5. Blend det hele godt sammen, til det samler sig. Tilsæt evt. lidt vand, hvis det ikke samler dig – men meget lidt af gangen.
  6. Del trøffeldejen i 6 lige store stykker, og form dem til pølser. De skal ca. veje 40 g.
  7. Rul marcipanen ud, og skær stykkerne, så de passer til pølserne.
  8. Rul pølserne ind i marcipanen.
  9. Sæt dem ind på køl, mens du smelter chokoladen.
  10. Smelt chokoladen over vandbad, og dyp enderne i chokolade.
  11. Sæt dem på køl igen, indtil chokoladen er størknet.
  12. Servere dem nu sammen med en god kop kaffe.

Velbekomme!

LÆS OGSÅ: Kanelkage med kikærter

Du kan finde flere af Helenes lækre og sunde opskrifter på Instagram: @helenes_sunde_koekken og på hendes blog helenesprogoe.dk.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide