Den søde tand

Sommerlige solbærsnitter

Ingredienser

Antal: 10 store solbærsnitter

Sværhedsgrad: Let

Mørdej

100 g sukker

200 g hvedemel

100 g durumel

1 tsk vaniljesukker

200 g smør

2 æggeblommer

Andet

Solbærmarmelade

Glasur af flormelis og vand + en smule solbærmarmelade

Solbærstøv

Rød Skovsyre

Snitter er en af de nemmeste, danske og sommerlige kager, man kan lave, og som er nemme til pludselige gæster. Disse lækre solbærsnitter er super nemme, og så smager de så godt. De er flotte og smager godt på samme tid! Solbærsnitterne er en god kage, hvis du skal bage med børn, og børnene elsker at pynte kager. Du kan lave glasuren, lige som du ønsker, drys krymmel på m.m. Kun fantasien sætter grænser. 

Lige om lidt kommer solbær på buskene ude i naturen, og måske du er heldig at have en masse hjemmedyrkede solbær. Hvis ikke, kan du helt sikkert finde en god solbærmarmelade i et af dine indkøbsmarkeder. Disse solbærsnitter er lavet på en mørdej med durummel, hvilket gør dem ekstra sprøde og saftige på samme tid. 

Hvis du vil være i god tid, kan du lave mørdejen, rulle den ud mellem to stykker bagepapir, og lægge det på køl, frem til du skal bage dem.

Hvis du bager dem og lægger dem sammen med solbærmarmeladen, kan de nemt holde sig ved stuetemperatur et par dage, helt uden de bliver kedelige. Glasuren er blandet med lidt god solbærmarmelade, hvilket giver den flotteste pink/lilla farve på toppen. Lige til at servere til for dine gæster!

Velbekomme! 

Sådan gør du

Start med at blande mel, sukker og smør i en skål og rør, til du opnår en smuldret konsistens. Tilsæt herefter begge æggeblommer og rør rundt, til mørdejen netop har samlet sig. Det kan ske, at du skal have dejen ud mellem dine hænder og ælte lidt, så dejen kan få lidt varme til at samle sig. Ælt kun, til den netop har samlet sig. Rul mørdejen ud mellem to stykker bagepapir til 0,5 cm tykkelse. Skær mørdejen ud i de størrelser, du ønsker solbærsnitterne, og placer dem på bagepladen.

Mørdejen bages ved 175 grader alm. luft i 10-12 minutter, til de er gyldne og sprøde. Lad dem køle lidt af, inden de samles med solbærmarmelade. Placer lidt solbærmarmelade på den ene del af snitten, og kom toppen ovenpå. Når de er kølet helt af, pyntes de med en tyk solbærglasur og valgfrit pynt. Opbevares i en tæt beholder i op til 4-5 dage.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *