Opskriften er til ca. 12 stk. marcipan/kardemomme snurrer
Sådan gør du:
Varm smør og mælk i en gryde ved lav varme, til smørret er smeltet.
Herefter kommes blandingen i en skål, og gæren røres ud heri.
Tilføj sukker, kardemomme, salt og æg og rør til massen er jævn.
Tilsæt nu mel lidt ad gangen. Dejen skal være glat og smidig, og stadigvæk lidt klistret. Pas på med ikke at komme for meget mel i dejen.
Ælt dejen godt igennem på røremaskine i ca. 10 min.
Lad dejen hæve under et viskestykke, et lunt sted i 1 time.
Rør derefter alle ingredienser til fyldet sammen.
Rul dejen ud på et bord drysset med mel, og smør herefter remoncen ud herpå.
Fold nu dejen på midten.
Skær nu 12 strimler.
Når de 12 strimler er skåret, særes nu et langt snit i midten hver af strimlerne, så kun et par cm ikke er skåret (som gør at strimlen ikke er skåret i to).
Flet nu dine snurre. Kom marcipan/kardemomme snurrene på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i en halv time.
Når snurrene er efterhævet, pensles de med æg, og perlesukker drysses på.
Bag dine marcipan/kardemomme snurre i ovnen ved 200 grader i 15-20 min.
Velbekomme!
Du kan følge Sophies Instagramprofil @fillosophie og få endnu mere inspiration til lækre retter eller finde hendes opskrifter på Sophies blog Fillosophie.