100 g. hasselnødder
120 g. 50% mørk chokolade
110 g. mælkechokolade
2,5 dl. piskefløde
1 knivspids salt
45 g. smør
Dette kedelige efterårsvejr indbyder til ekstra hygge om morgenen, og heldigvis har vi svaret på, hvordan du kan gøre netop dette. Svaret er simpelt – hjemmelavet chokolade spread! Forestil dig at spise en lækker bolle smurt med en chokolade spread, der kan få englene til at synge; kan I fornemme, at vi virkelig elsker chokolade på redaktionen? Haha 😉
Opskriften er heldigvis både nem og hurtig, så der er i virkeligheden ingen undskyldninger for ikke at kaste sig ud i denne skønne opskrift og forsøde dine morgener lidt ekstra!
LÆS OGSÅ: Syndig no bake tærte med oreo, saltkaramel og chokolade
Sådan gør du:
Start med at riste hasselnødderne i ovnen på 200 grader i ca. 7-10 min.
Når nødderne er færdige, og er kølet lidt af, kommes de i et viskestykke og smuldres mod hinanden, så hasselnøddeskallerne falder af
Blend nu nødderne med en stavblender eller en lignende maskine, til nødderne er blevet til fint mel
Hak nu al chokoladen fint, og kom det i en skål
I en gryde blandes nu fløde og en knivspids salt – rør konstant til fløden koger
Hæld nu halvdelen af fløden over den hakkede chokolade og lad den stå i et øjeblik
Rør nu med en dejskraber i chokoladen
Hæld resten af fløden i lidt af gangen, mens du fortsat rører
Nu tilsættes smørret lidt af gangen – stadigvæk under konstant omrøring
Når al chokoladen og smør er smeltet, røres hasselnøddemelet i
Rør godt til så du undgår klumper af nøddemel i din spread
Kom din chokolade spread i et glas og stil på køl natten over, så der er lækker spread til morgenbollerne eller andet bagværkLÆS OGSÅ: Snaskede snegle med drømmekagefyld og hvid chokolade
Velbekomme!
Du kan følge Sophies Instagramprofil @fillosophie og få endnu mere inspiration til lækre retter eller finde hendes opskrifter på Sophies blog Fillosophie.