Valentinesbrownie med chokoladecreme

Ingredienser 

Antal: ca. 8 stykker afhængig af størrelse

Brownie:

  • 125 g smør
  • 125 g chokolade til smeltning
  • 300 g sukker
  • 3 æg
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 150 g hvede mel
  • 2 spsk kakao
  • 1 nip salt
  • 100 g chokolade til at blande i kagedejen

Chokolade creme:

  • 175 g hvid chokolade
  • 2 dl fløde
  • 1 blad husblas
  • 1 tsk vaniljepaste

Pynt:

  • Solbærstøv
  • Rød skovsyre

Du kan finde en masse lækre opskrifter på Nanna Broes blog Kageliv, eller følge hendes inspirerende billeder på Instagram under @nannabroe

Chokolade er noget der altid hitter, specielt i en brownie! En brownie med massere af chokolade! Og hvad er bedre med en brownie med chokoladecreme til valentins daten. Måske du er en af dem der fejrer valentin? Ikke fordi du skal, men fordi du har lyst til at fejre kærligheden. Måske med en god dessert? En brownie med chokoladecreme lavet på hvid chokolade er denne fredags opskrift. En perfekt dessertkage som kan spises med din valentin, foran fjernsynet i aften eller sammen med dine gæster. Det gode ved denne brownie er, at den kan laves på forhånd (1-3 dage) og blot samles lige inden eller et par timer før servering. Brownien skal bages og afkøles og chokoladecremens skal laves på fløde og chokolade for dernæst og afkøle.

Ved samling af brownien skal chokoladecremen piskes lys og cremet og dernæst sprøjtes ud i små dutter på browniestykkerne. Inden servering pyntes browniestykkerne med rød skovsyre og solbærstøv. Solbærstøv kan eventuelt erstattes med guldstøv, hvis det skal være endnu mere festligt! Det er jo fredag! Her er opskriften – god weekend! 

Sådan gør du:

Brownie:

Til brownien smeltes chokolade og smør i en gryde.

I en skål piskes en luftig æggesnaps af æg, sukker og vanilje.

Lad nu massen med chokolade og smør køle af i et par minutter.

Tilsæt den lune chokolade og smør til æggesnapsen og vend disse sammen.

I en skål blandes mel, kakao og salt. Si det tørre ned i chokoladeblandingen og rør rundt til ensartet masse.

Hak chokoladen og tilsæt den til kagedejen.

Beklæd en kvadratisk (ca 22×22) form med bagepapir og hæld browniedejen heri.

Bag brownien ved 175 grader i ca. 20 minutter.

Brownien skal være blød i midten, da den helst skal være snasket, når den er afkølet.

Stil brownien på køl i ca. 2 timer, til den har sat sig og lav imens den hvide chokoladecreme. 

Chokoladecreme:

Til den hvide chokoladecreme udblødes husblas i rigeligt vand i 10-15 minutter.

Hak hvid chokolade og kom det i en skål.

I en gryde opvarmes fløde og vaniljepaste.

Når fløden er lige under kogepunktet tages det af varmen og hældes over den hvide chokolade.

Rør i bunden af skålen med en dejskraber indtil chokoladen og fløden er samlet.

Kom den udblødte husblas i chokoladen og vend rund.

Kom husholdningsfilm ned over den hvide chokoladefløde og sæt den på køl indtil den er afkølet (5 grader). 

Samling af brownie med hvid chokoladecreme:

Når brownien skal servers, skæres brownien ud i aflange stykker.

Pisk den hvide chokoladecreme luftig (1-2 minutter – pas på den ikke skiller ved at blive pisket for meget).

Kom chokoladecremen på en sprøjtepose med en rund tyl.

Sprøjt dutter af chokoladecreme.

Drys med solbærstøv og pynt med rød skovsyre.

Server med det samme!

 

Velbekomme!

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være