[single_post_category_name]

Luksus brownie og blondie kage

En af de bedste kager jeg kan bage, er enten en brownie eller en blondie, og hvorfor ikke lave et miks af disse lækre kager på samme tid? Opskriften indeholder et miks af både en brownie og en blondiedej lavet på henholdsvis mørk chokolade og karameliseret chokolade, hvilket giver det dejligste miks til en klæg og snasket kage, som passer perfekt til en god vaniljeis.

Opskriften er super nem og tager ingen tid, før den er mikset sammen, og så er det blot 20-25 minutter i ovnen på almindelig luft. Jeg bager ofte mine brownies og blondies lidt for lidt, frem for lidt for meget. Du kan eventuelt stikke en nål i kagen løbende for at teste, om den er helt flydende eller er ved at sætte sig. Opskriften egner sig godt til at fryse ned, så du kan med fordel lave den flere dage inden, hvis den skal spises med gæster. Hermed opskriften og et ønske om en god weekend 🙂

Du kan finde en masse lækre opskrifter på Nanna Broes blog Kageliv, eller følge hendes inspirerende billeder på Instagram under @nannabroe

Antal personer: 8-10

Sværhedsgrad: Let

Redskaber: Bradepande 20×32 cm 

Sådan gør du

Start med at piske en luftig æggesnaps af æg, sukker og vaniljesukker.

Imens smeltes smør i en gryde og de to slags chokolade vejes op i to skåle.

Når smør er smeltet fordeles det ligeligt i de to skåle med chokolade.

Opløs chokolade i smørret ved at vende det sammen med en dejskraber.

Når æggesnapsen er lys og luftig halveres denne ligeledes i to skåle, så hver slags chokolade kan vendes med hver sin æggesnaps.

Kom den mørke chokolade i den ene del æggesnaps og den karameliserede chokolade i den anden og vend ingredienserne sammen i hver sin skål.

Opdel melet til hver skål (100g pr dej) og vend det sammen.

Tilsæt et nip salt til dejen. Kom skiftevis brownie og blondiedej i bradepanden.

Miks dejen med en ske så der kommer marmorstriber i marmorkagen.

Bag kagen ved 175 grader alm luft i 20-25 min – til knæg men bagt.

Afkøl inden den skæres ud (på køl)

 

Velbekomme!

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide