(ca. 10 styk)
Kage:
200 g. smør
100 g. sukker
2 tsk. Vaniljesukker
250 g. marcipan
4 æg
100 g. hvedemel 1 spsk. Blå birkes med top
Pynt:
200 g. Mørk tempereret chokolade
Lyserød marcipan
Blomsterudstikker
Rosa glimmerstøv
Det er blevet fredag og det skal selvfølgelig fejres med lidt fredagssødt! Og hvad er mere lækkert end lækre marcipanmuffins?
LÆS OGSÅ: Opskrift på hjemmelavet is – uden maskine
Sådan gør du:
Pisk med en håndmikser smør, sukker, vaniljesukker og marcipan sammen i en skål. Tilsæt æg og pisk igen. Kom hvedemel og blå birkes i dejen, og pisk igen til dejen er ensartet. Kom dejen i en smørsmurt gummi-muffinform (evt. med mønster). Kom dine muffins i ovnen, og bag dem ved 175 grader varmluft i ca. 20 min. Når dine muffins er færdigbagt, køles de helt af, inden du arbejder videre med dem.
Imens dine muffins køler af, laves blomsterne af lyserød marcipan. I virkeligheden er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan dine blomster skal se ud, og du kan bruge lige den blomsterudstikker, du har. Når du har udstukket dine blomster laves der detaljer med en lille kniv eller modelleringsværktøj, og pyntes med rosa glimmerstøv (med en lille pensel), for at lave skygger.
Kom den flydende tempereret chokolade i en sprøjtepose, og kom det nu på dine afkølede muffins. Du kan lade det løbe lidt ned af siderne, som på billedet, eller blot dække toppen.
Til sidst kommes blomsterne på, og midten af blomsten udfyldes med resten af den tempererede chokolade.
Velbekomme!
Se meget mere til Sophie på hendes Instagram-profil @fillosophie og få endnu mere inspiration til lækre opskrifter!