Marcipanchips
100 g marcipan
1-2 tsk stødt kanel
Glasur
50 g flormelis
Ca. 10 g æggehvide
Maja Ambeck Vase fra bloggen ”Chocolat” har kreeret disse superfine og ikke mindst supernemme små pynte-kager, som vil pryde og pynte op i ethvert hjem. Kagerne tager ikke meget mere end en halv time at lave, og så er det ellers blot at slippe fantasien løs og lave glasurmønstre efter alle kunstens regler! Se mere af Majas inspirerende opskrifter og smukke billeder på www.chocolat.dk
– Julepynt du kan spise.
Sprøde, marcipansøde julesmåkager krydret med kanel og pyntet med fin glasur. Småkagerne er smaddernemme at lave, og glasuren bestemmer du helt selv sværhedsgraden af. Bind en lille silkesnor i småkagerne, og lad dem pryde dit vindue eller dit juletræ.
Sådan gør du
Kom marcipan og kanel i en skål, og ælt kanelen grundigt ind i marcipanen. Smag til. Rul kanelmarcipanen ud, så den er ca. ½ cm tyk, og stik små forme ud med forskellige kageudstikkere. Bag småkagerne ved 200 grader i ca. 5 min. Hold øje med dem, så de ikke brænder på. Lad småkagerne køle helt af. Bland flormelis og æggehvide til tyk glasur, og kom glasuren i en lille sprøjtepose. Klip et lille bitte hul i enden, og pynt småkagerne efter fri fantasi.
Tip: Lav forskelligfarvet glasur, og lad børnene pynte deres egne småkager med dem!
LÆS OGSÅ: Pebernødder