Cheesecake fyldt med chokolade

Cheesecake fyldt med chokolade
Ingredienser

(16 cm springform 6-8 personer)

Kiksebund:

  • 135 g digestive kiks
  • 55 g smeltet smør
  • 0,5 tsk kanel
  • 1 spsk kakao
  • 1 nip salt

Cheesecake-masse: 

  • 2 pakker neutral flødeost – f.eks. Philadelphia (ikke light)
  • 85 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 160 g chokolade
  • 2 æg
  • 1 spsk kakao

Chokolade ganache:

  • 1,2 dl fløde
  • 140 g mørk chokolade

Det er fredag og det er tid til en god dessert! Et fremragende forslag er denne cheesecake fyldt med chokolade. Cheesecake kan laves i mange varianter, men denne bliver helt sikkert din favorit! Cheesecaken består af en kiksebund, cheesecakemasse og en chokoladeganache på toppen. Denne cheesecake er enkel at lave – kræver kun 30 minutter forberedelsestid, 50-55 minutter bagetid, minimum 4 timers køleskabstid og 30 minutter pyntetid. Så reelt kun 1 time hvor du arbejder. Cheesecaken smager godt for sig selv, men kan bestemt også spises med et stykke is til – det er vel fredag!? God bagning og god fredag. Her er opskriften:

LÆS OGSÅ: Dadel og abrikosbarer – det sunde alternativ til fredagshyggen

Sådan gør du:

Kiksebund:

Blend kiks helt fint og tilsæt kakao, kanel og salt. Smelt smør og tilsæt kikseblandingen og blend videre til smør er blandet i kiksene. Beklæd din springform med bagepapir i bunden og på siderne. Kom kikseblandingen i springformen og spred det til et jævnt lag , gerne lidt op af siderne. Sæt kiksebunden på køl mens cheesecake-massen laves

Cheesecake-masse:

Smelt hakket chokolade i en skål i mikroovnen og lad det derefter køle lidt af. Imens pisker du flødeost, vanilje og sukker sammen til en luftig konsistens. Når chokoladen er kølet lidt af tager du en lille skål, hvor du blander en del smeltet chokolade og en del flødeost og rører hurtigt sammen. Dette gøres et par gange for at undgå at chokoladen stivner i den lidt mere kølige flødeostemasse. Vend til sidst resten af chokoladen og flødeosten sammen og pisk rundt. Tilsæt nu et æg af gangen og pisk rundt til alt er samlet. Til sidst tilsættes kakao og der piskes endnu en gang. Hæld cheesecake fyld i springformen. Bag din chokolade cheesecake ved 160 grader i 50-55 minutter – Lige akkurat til at den har sat sig, og ikke “shaker” for meget når du rør ved springformen. Tag chokolade cheesecaken ud af ovnen og sæt den på køl i minimum 4 timer – gerne på køl natten over

Chokolade ganache:

Når cheesecaken er kølet helt ned laves chokolade ganachen som skal på toppen af din chokolade cheesecake. Hak chokoladen fint og kom den i en skål. Fløden varmes i en gryde til lige før det begynder at “boble”. Hæld nu fløden over chokoladen og lad det stå i 1 minut. Rør nu med en dejskraber i midten af skålen og rør stille og roligt chokoladen sammen med den varme fløde – og du vil få en blank chokolade ganache. Hvis du oplever lidt klumper i chokolade ganachen kan du stavblende den kort. Tag cheesecaken ud fra køl og hæld chokolade ganachen på midten af cheesecaken. Sæt din chokolade cheesecake på køl i 20-30 minutter til chokolade ganachen sætter sig. Pynt herefter med friske jordbær.

Velbekomme!

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være