[single_post_category_name]

Græskarcupcakes med blød smørcreme

Når efteråret nærmer sig, dukker der en masse forskellige græskar op i butikkerne, og så det er oplagt at bruge disse. Denne opskrift er lavet med hokkaido græskar, det lille runde orange græskar. Du laver en pure, blander den med kagedejen, som indeholder både kanel og ingefær, hvilket gør cupcaken rigtig saftig og sød. Ovenpå er der den blødeste smørcreme, som passer perfekt til den søde græskar og kanelsmag. Opskriften er perfekt til årstiden, og perfekt at servere for familien. De er SÅ lækre!

Sådan gør du 

GræskarPuree
Fjern kærner fra græskaret, skær det i kvarte og bag græskaret i ovnen på 175 grader i ca. 45 minutter. Lad græskaret køle lidt af, og fjern så skallen og eventuelle mørke pletter. Blend græskar til en blød puree og lad den køle helt af inden den bruges i dejen.

Græskarcupcakedej
Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Smelt smør og lad den afkøle lidt inden den blandes med æggesnapsen. Bland det tørre i en skål og si ned i æggesnapsen. Vend det forsigtigt rundt uden at slå al luften ud af dejen. Vend nu græskarpureen i dejen. Fyld cupcakeformene 2/3 op og bag cupcakes ved 190 grader i 10-15 minutter. Lad græskarcupcakes køle af mens du laver smørcremen.

Smørcreme
Pisk den bløde smør til en luftig og lys masse. Tilsæt flormelis og vaniljepaste og pisk rundt til en luftig smørcreme. Dette tager ca. 2-4 minutter. Kom smørcremen på sprøjtepose med en tyl og pynt græskarcupcakes med den bløde smørcreme. Som pynt: Drys med kanelsukker og server!

Husk, at du kan se flere af Nannas opskrifter på hendes blog eller på hendes Instagram under navnet @nannabroe.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide