[single_post_category_name]

Marmor banankage

En banankage er for mig et hit året rundt. Denne banankage er ikke bare en normal banankage, men en marmor banankage. En kage, hvor dejen er delt op i to dele. Den ene som almindelig banankagedej og den anden del tilsat kakao, hvilket ved blanding af disse giver det flotte mønster. Marmor banankagen er betrukket en god kakaoglasur. Opskriften er super nem og lige til, god weekend!  

LÆS OGSÅ: Syndig s’mores brownie

Sådan gør du:

Start med at piske en luftig æggesnaps af æg og sukker. Tilsæt herefter olie til æggesnapsen. Bland de tørre ingredienser i en skål, og si dem herefter ned i æggemassen under let omrøring. Mos bananer og bland dem med kagedejen. Beklæd en 23 cm springform med bagepapir.

Kom halvdelen af banandejen i springformen. Den anden halvdel tilsættes kakao og tilsættes pletvis til banankagedejen. Træk mønster i banankagedejen med en kniv, så du får en stribet og tydelig marmorkage. Bag kagen i ovnen ved 25-30 minutter ved 185 grader.

Lav en glasur af flormelis og kakao og beklæd kagen med dette, når kagen er kølet af. 

Velbekomme! 

Husk, at du kan se flere af Nannas opskrifter på hendes blog eller på hendes Instagram under navnet @nannabroe.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide