[single_post_category_name]

Et must for chokolade-elskerne: mørk og cremet chokotærte

Denne chokotærte er et must for chokolade-elskere! Det er en enkel og lækker tærte, som de fleste elsker. Jeg har i hvert fald endnu ikke oplevet at servere den for nogen, der ikke brød sig om den. Den består i al sin enkelhed af en dejlig sprød mandel-mørdejsbund, fyldt med det lækreste, cremede chokoladefyld. Man kan tilsætte en smule revet appelsinskal, så får du en skøn choko-orange smag, som bestemt ikke gør denne tærte ringere. Jeg serverer tærten her ganske som den er, eller med lidt kold flødeskum. Din chokotærte kan med fordel laves dagen før, da den ikke bliver dårligere af at stå natten over.

1 tærte, ca. 10 stykker tærte.

Sådan gør du

Bland mel, mandelmel og smør og smuldr massen til det ligner grov rasp. Tilsæt flormelis og æg og ælt hurtigt dejen sammen til den er ensartet. Pak mørdejen ind i film og lad den ligge køligt i ca 30 minutter. Smør en tærteform med løs bund med fedtstof. Tænd ovnen på 180˚ og rul mørdejen ud til en tykkelse på 3-4 mm på et melstrøet bord og læg den forsigtigt over i tærteformen. Tryk siderne let ind og kør en kagerulle over siderne så den overskydende dej fjernes. Prik mørdejen i bund og sider og bag den i 20 minutter til den er let gylden. Tag tærtebunden ud og skru ovntemperaturen ned til 150 grader, og lad mørdejsbunden køle ned mens chokoladefyldet laves.

Smelt chokoladen sammen med smør og sirup i en skål over vandbad. Lad blandingen køle helt ned.  Pisk æggene med vaniljepulveret, der skal ikke piskes luft i blandingen, den skal blot piskes godt sammen. Bland chokoladeblandingen med æggene og tilsæt fløden. Rør blandingen ensartet. Hæld chokoladeblandingen i tærtebunden og bag tærten på midterste rille i 20-25 minutter. Lad den køle ned og sætte sig nogle timer før den serveres.

LÆS OGSÅ: Lækre blåbærtærter med hvid chokolade

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide