Sommerlige koldskålscheesecakes

Ingredienser

(11 stk)

Bund:

150 g kammerjunker

50 g smør

Koldskålscheesecake:

2,5 blad husblas

1 citron (saften bruges)

2 æggeblommer

50 g sukker

1 tsk vaniljepaste

2 dl kærnemælk

200 g neutral flødeost

Jordbær rabarbergrød:

1 husblas

180 g jordbær

40 g rabarber

1/2 citron (saften bruges)

40 g sukker

1 spsk vand

Sommeren er over os, og hvad er bedre en at forkæle sig selv med en lille kage som koldskålscheesecakes? Disse sommerlige koldskålscheesecakes er lavet på en bund af kammerjunker, midte med koldskålscheesecake og top af jordbærrabarber grød. Mums! De er ikke svære at lave, selvom du skal bruge husblas, hvilket ofte skræmmer en del. Så længe du følger de steps, der er angivet, burde det gå ligetil.

Jeg elsker små kager, da disse er overskuelige og skønne og spise. De er lette at tage med på farten, hvis du skal lave en hyggelig picnic. I en bøtte med lidt fryseelementer og vupti, så har du friske og sommerlige koldskålscheesecakes til dine gæster.

Jeg ved hvad min fredag skal bruges på og nydes med i aften. God weekend!

LÆS OGSÅ: Frisk sommerdessert: Appelsincurd med marengs

Sådan gør du

Bund:

Smelt smør i en gryde. Blend kammerjunker til smulder.

Bland nu smør og kammerjunker sammen, så smør er helt samlet med kammerjunker. Sæt papirmuffinsforme i en fast muffinform. Fordel kammerjunker/smør massen i formene og pres det sammen, så du får en fast bund.

Sæt bundene på køl, mens du laver koldskålscheesecake-dejen.

Koldskålscheesecake:

Udblød husblas i rigeligt vand.

Pres citronsaften i en gryde og sæt den til side. I en skål piskes en luftig æggesnaps af æggeblommer, sukker og vaniljepaste (den begynder at blive lys gul og luftig). Kærnemælken piskes i æggesnapsen til en luftig flydende koldskål. I en anden skål piskes flødeosten luftig.

Koldskålen piskes lidt af gangen ned i flødeosten, til du får en lidt tykkere flydende masse. I en gryde opvarmer du citronsaften, hvorefter den tages af varmen.

Den udblødte husblas vrider du for vand og kommer i citronsaften – lad den stå et par minutter.

Når citronsaften har stået et par minutter, tilsætter du 1-2 spsk af koldskålsmassen og rører hurtigt rundt, så du køler citronsaften ned med koldskålsmassen.

Herefter vendes den lune del op i den resterende koldskålsmasse.

Til sidst hældes koldskålscheesecake massen i formene (til ca. 1 cm fra kanten).

De små koldskålscheesecakessættes på køl i 2-3 timer.

Når de er kølet helt ned, laves jordbærrabarber grøden.

Jordbær/rabarbergrød:

Udblød husblas i en skål med rigeligt koldt vand i 10-15 minutter.

I en gryde blandes resterende ingredienser. Kog det til en grød 10-15 minutter. Blend grøden let med en stavblender, så der ikke er for mange klumper af bær – tag grøden af varmen.

Tilsæt det udblødte husblas til grøden og rør rundt.

Lad grøden køle lidt ned, inden grøden placeres på midten af de lækre koldskålscheesecakes.

Sæt dem på køl endnu en gang, til grøden har sat sig.

Server og nyd!

Velbekomme!

Husk, at du kan se flere af Nannas opskrifter på hendes blog eller på hendes Instagram under navnet @nannabroe.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet