[single_post_category_name]

Nytårsdessert med champagnegelé og champagnemousse

Nytårsaften er lige rundt om hjørnet, og det skal fejres! Forkæl dine gæster med denne nytårsdessert bestående af champagnegelé og champagnemousse – den er super simpel, og smager skønt!

Sådan gør du

Kog champagnen og sukker langsomt op, til sukkeret er opløst. Kom husblas i koldt vand i ca. 15 min. Lad champagnen køle af til den er fingervarm. Pisk fløden let – den må ikke piskes for meget – hellere lidt for flydende end for stiv. Hæld champagnen op i to skåle – lidt mere i den ene end den anden. Vrid nu 5 plader husblas fri for vand, og rør det sammen i den skål med mest champagne i. Fordel (hvad der bliver til champagnegeléen) i 6 champagneglas, og stil dem på køl i ca. 3 timer.

I den anden skål med champagne, kommes de resterende 2 plader husblas. Nu røres først 2 spsk. af den meget let-pisket flødeskum i, og herefter hældes den resterende flødeskum i. Stil (hvad der bliver til champagnemousse) på køl, til din champagnegele har sat sig. Når champagnegeleen har sat sig, piskes champagnemoussen let op, og sprøjtes med en sprøjtepose, ovenpå champagnegeleen. Lad moussen sætte sig (ca. 1.5 time). Når moussen har sat sig, er det tid til pynt. Jeg har pyntet med sukker-overtrukket chokoladekugler og sølvglimmer, men andet kan også sagtens bruges – kun fantasien sætter grænser.

Rigtig godt nytår, og velbekomme!

LÆS OGSÅ: Ostelagkage

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide