Grøn Koncert 2025-programmet er annonceret. Se al information om Grøn 2025-koncerterne i artiklen her, hvor du også kan se videohilsner med kunstnerne.
I både 2023 og 2024 oplevede Grøn at der var fuldstændigt udsolgt, og det tyder også på at Grøn 2025 gentager den succes, så der bliver tale om et hattrick. Lige nu er der kun ledige billetter tilbage i Esbjerg.
Muskelsvindfonden og Tuborg har nu hele programmet klar til Grøn Koncert 2025, der spiller fra den 17. til 27. juli.
Alt overskuddet fra Grøn går til Muskelsvindfonden.
Grøn Koncert 2025-program
Se hele dette års Grøn 2025-program herunder, hvor vi har listet tidspunkterne for, hvad tid de otte forskellige artister går på de to scener.
-
- 13:45-14:25 – Kalaset (Nova Scenen)
- 14:35-15:25 – Alphabeat (Grøn Scene)
- 15:30-16:10 – Pil (Nova Scenen)
- 16:15-17:15 – Benjamin Hav og Familien (Grøn Scene)
- 17:25-18:10 – URO (Nova Scenen)
- 18:20-19:20 – Medina (Grøn Scene)
- 19:30-20:20 – Gilli (Nova Scenen)
- 20:30-21:30 – Suspekt (Grøn Scene)
Grøn 2025-turnéplan
Herunder kan du se turnéplanen for hele Grøn Koncert 2024, som gæster otte forskellige byer i Danmark.
- 17. juli: Tårnby
- 18. juli: Kolding
- 19. juli: Aarhus
- 20. juli: Aalborg
- 24. juli: Esbjerg
- 25. juli: Odense
- 26. juli: Næstved
- 27. juli: Valby
Grøn Koncert 2025-billetter
Billetterne til Grøn Koncert er endnu en gang blevet revet væk, ligesom det var tilfældet sidste år og forrige år.
Således kan der i skrivende stund kun købes billetter i Esbjerg, mens man kan skrive sig på venteliste i alle de andre byer, hvis man ikke var blandt de heldige, som snuppede en billet i tide.
Dermed tyder meget altså på, at der for tredje år i træk vil blive udsolgt til Grøn.
Mød kunstnerne til Grøn 2025
Samtlige kunstnere til Grøn Koncert 2025 har sendt en videohilsen. Du kan se dem herunder.
Kalaset:
Indiepopbandet Kalaset åbner Grøn i alle byer, når de debuterer i Grøn-regi. Deres debutalbum “Grib Mig Hvis Jeg Falder” gav bandet gennembruddet med singlerne “Vi Uendelige”, “Kaos Kan Være Smukt” og “Riv I Mit Hår”.
Alphabeat
Pop-gruppen Alphabeat gør comeback efter fire års pause, når de åbner Grøn Scene i alle byerne. Glæd dig til hits som bl.a. “Fascination”, “10.000 Nights”, “The Spell”, “DJ”, “Vacation” og “Shadows”.
Pil
Sangerinden Pil debuterer på Grøn, og hun slog igennem tilbage i 2019 med sangen “Nattely”. Siden har hun beriget danskernes øregange med bl.a. “Omvendt” med Andreas Odbjerg, “Andre Venner” og megahittet “Dronning Af Månen”.
Benjamin Hav og Familien
Benjamin Hav og Familien fik deres debut på Grøn i 2023, og nu er de tilbage med massevis af hits og godt humør. I 2025 udgav Benjamin Hav sit fjerde studiealbum med titlen “Jeg vil bare gerne være et godt menneske, men det er ikke let”.
URO
URO med det borgerlige navn Jeppe Kronback får også sin debut på Grøn. Han kommer til at dele ud af hits som bl.a. “Føles godt” (feat. Mekdes), “Godthåbsvej” og “Tænker Ik På Andre”.
Medina
Popdronningen har igen taget den grønne krone på hovedet. Det er femte gang at Medina optræder til Grøn, og du kan se frem til at høre bl.a. “Velkommen Til Medina”, “Ensom”, “Vi To”, “For Altid”, “Kl. 10” og “Giv Mig Alt”.
Gilli
Endnu en Grøn-debutant træder ind på Nova Scenen. Det er nemlig streaming-kongen Gilli, som er den mest spillede, danske artist på Spotify seks år i træk. I hit-kataloget finder man bl.a. “Kender Ik’ i Morgen”, “Tidligt op”, “Ibiza” og “Vai Amor”.
Suspekt
Suspekt kommer til Grøn for sjette gang i historien, og de lukker festen fra klokken 20.30 på Grøn Scene. Bai-D, Klamfyr og Rune Rask har markeret sig som landets største rapgruppe med over 450 millioner streams. “Kinky Fætter”, “Proletar (Hvor jeg står)”, “Hun blev bare så glad” og “Gonzo” er helt sikkert på setlisten, mens de nye hits “Tænker Ik På Andre” med URO og “København” med Benjamin Hav nok også kan forventes.

