Close Menu
    ChriChri.dkChriChri.dk
    • Mode
      • Skønhed
    • Livsstil
      • Stjernetegn
    • Familie
      • Pigenavne
      • Drengenavne
    • Sundhed
      • Selvudvikling
    • Kultur
      • Musik
      • Rejser
    • Bolig
    • Diverse
    ChriChri.dkChriChri.dk

    Her de sidste 10 Vild med dans-deltagere

    Redaktionen2. september 2025 TV
    Vild med dans 2025

    De 10 nydansere i Vild med dans 2025 er nu annonceret. Se hvem de skal danse med i den sidste udgave af ‘Vild med dans’ på TV 2 i Danmark.

    ‘Vild med dans’ løber for sidste gang over skærmen til efteråret, hvor 20 års jubilæum med programmet bliver fejret.

    Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud er igen værter, mens dommertrioen endnu en gang består af Marianne Eihilt, Sonny Fredie Pedersen og Lene James Mikkelsen.

    De sidste 10 nydansere i programmet er i dag blevet offentliggjort.

    Indhold:

    Toggle
    • De 10 nydansere i Vild med dans 2025
      • Jesper Asholt, 65, skuespiller
      • Alfred Midé Erichsen, 26, eventyrer
      • Gustav Salinas, 35, iværksætter
      • Peter Løvenkrands, 45, fodboldtræner
      • Skinz, 38 år, sanger
      • Jasmin Lind, 25, youtuber
      • Camilla Ottesen, 52, tv-vært
      • Pusle Helmuth, 63, skuespiller
      • Julie Rudbæk, 38, skuespiller
      • Sissal, 30, sanger

    De 10 nydansere i Vild med dans 2025

    Jesper Asholt, 65, skuespiller

    Skuespiller Jesper Asholt skal danse sammen med Asta Björk. Asholt fik sit gennembrud med filmene ‘Bornholms stemme’ og ‘Mifunes sidste sang’ i 1999. Desuden har han både modtaget en Robert og Bodil for hovedrollen i ‘Kunsten at græde i kor’.

    I tv-regi er han især kendt for serierne ‘Nikolaj og Julie’ og senest ‘Hvide Sande’. Han har også en lang karriere på teaterscenerne rundt om i landet.

    Alfred Midé Erichsen, 26, eventyrer

    26-årige Alfred Midé Erichsen skal danse med Camilla Dalsgaard. Han er den yngste søn af tv-værten, forfatteren og foredragsholderen Mikkel Beha Erichsen.

    Alfred er kendt for tv-serierne ‘Kurs mod fjerne kyster’ og senest ‘Vores jord – kurs mod nye eventyr’, hvor han rejser i hele verden med familien.

    Gustav Salinas, 35, iværksætter

    Gustav Salinas skal give den gas på de bonede gulve med Karina Frimodt. Som 18-årig blev Gustav Salinas kendt som realitystjerne, da han var et særdeles farverigt indslag i ‘Dagens mand’ på TV 2. Siden da har han deltaget i utallige realityprogrammer.

    Efterfølgende har han startet virksomheder inden for fitness og sundhed, sukkerfrit slik, boligrådgivning samt investeret i luksuslejligheder.

    Peter Løvenkrands, 45, fodboldtræner

    45-årige Peter Løvenkrands skal danse med Jenna Bagge. Løvenkrands er tidligere professionel fodboldspiller. Han har spillet for udenlandske klubber som Schalke 04 og Newcastle United, mens han også har repræsenteret det danske A-landshold.

    I dag arbejder han som fodboldtræner, hvor han senest har været cheftræner i Fremad Amager og assistenttræner i AaB.

    Skinz, 38 år, sanger

    Sangeren Skinz, med det borgerlige navn Mohamed Ahmed, skal lære at danse af partner Mille Funk. Skinz udgav EP’en ‘Byen sover aldrig’ i 2014.

    I 2017 fik han sit gennembrud med ‘Jeg har en pige’, hvor han også blev årets nye navn ved Zulu Awards. Senest vandt han realityprogrammet ‘Spillet’ på TV 2.

    Jasmin Lind, 25, youtuber

    Den populære youtuber Jasmin Lind skal på dansegulvet sammen med partner Michael Olesen. Jasmin er kendt for YouTube-kanalen ‘Jas & Mika’. som hun driver sammen med sin mand. Den følges af næsten 300.000, hvor især børn er målgruppen.

    Her deler de skøre challenges og vilde gameshows med andre youtubere som deltagere. På Jasmin Linds Instagram-profil kan man følge hendes hverdag som mor til sit første barn.

    Camilla Ottesen, 52, tv-vært

    Camilla Ottesen har Thomas Evers Poulsen som sin partner og mentor. Hun startede karrieren som tv-vært på musikkanalen ZTV, og kort efter på en række børneprogrammer på DR.

    Senere i karrieren har hun også været tv-vært for blandt andet ‘Fangerne på Fortet’, ‘Boligkøb i blinde’ samt Melodi Grand Prix for både børn og voksne.

    Udover arbejdet som tv-vært udfører hun også bestyrelsesarbejde og arbejder som moderator.

    Pusle Helmuth, 63, skuespiller

    Pusle Helmuth skal danse med partneren Damian Czarnecki. Hun blev landskendt som bare 3-årig i ‘Min søsters børn’-filmene. Siden da har hun blandt andet arbejdet som rejseguide, receptionist, rengøringsassistent og tjener.

    I dag arbejder hun som lægesekretær, holder foredrag samt spiller lidt skuespil lejlighedsvist.

    Julie Rudbæk, 38, skuespiller

    Skuespilleren Julie Rudbæk har fået Morten Kjeldgaard som dansepartner. Hun fik sit gennembrud med tv-serien ’29’, som hun både skrev, instruerede og spillede sammen med Jesper Zuschlag.

    Makkerparret har efterfølgende også stået bag filmen ‘Elsker dig for tiden’ og ‘Bag enhver mand’.

    Hun har også været på rollelisten i tv-serierne ‘Minkavlerne’ og ‘Sommerdahl’, mens hun senest var vært på Det Kongelige Teaters forestilling til prinsesse Isabellas 18 års fødselsdag.

    Sissal, 30, sanger

    Sangeren Sissal skal på gulvet sammen med partner Eugen Miu. Sissal Jóhanna Norðberg Niclasen opnåede en 23.-plads til Eurovison med sangen ‘Hallucination’. Dermed blev hun den første danske deltager til at kvalificere sig til finalen i de seneste seks år.

    Hun er født på Færøerne, men flyttede til København i 2020 for at lære til lærer.

    Relateret indhold

    29-årig er verdens yngste, selvskabte, kvindelige milliardær

    7. december 2025

    Oh Land: Nyfødt datters sygdom årsag til X Factor-afbud

    6. december 2025

    Spotify Wrapped 2025: Det lyttede hele verden til

    3. december 2025

    Spotify Wrapped 2025: Det lyttede danskerne til

    3. december 2025

    Jasmin Lind og Michael Olesen vinder Vild med dans 2025

    28. november 2025

    Simba Prisen 2025 vinderne – Se de 12 prisvindere

    18. oktober 2025
    Populært

    29-årig er verdens yngste, selvskabte, kvindelige milliardær

    7. december 2025

    Oh Land: Nyfødt datters sygdom årsag til X Factor-afbud

    6. december 2025

    Spotify Wrapped 2025: Det lyttede hele verden til

    3. december 2025

    Spotify Wrapped 2025: Det lyttede danskerne til

    3. december 2025
    Om os

    ChriChri.dk blev relanceret i april 2024, og drives i dag af mediebureauet SurfMania.

    ChriChri.dk er et onlinemagasin, som bringer artikler om bl.a. mode, livsstil, familie, sundhed, kultur og bolig.

    Kontakt & annoncering: info(a)chrichri.dk

    Annoncering/Advertising

    © 2026 ChriChri.dk

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.