[single_post_category_name]

Guide: Sådan får du styr på din nytårsfest

Denne artikel er betalt og lavet i samarbejde med de nævnte hjemmesider i artiklen

Der er jo én, der skal lægge hus til, og i år peger pilen på dig. Eneste problem: Der er to dage til nytårsaften, og hverken du eller dit hjem er klar! Men bare rolig – vi kommer dig til undsætning.

LÆS OGSÅ: Pak dine julegaver ind med stil

Det var intet problem, da veninderne i sin tid foreslog det – selvfølgelig kunne du lægge hus til nytårsfesten! Og sikke en fest, det skulle være! Der var ingen grænser for de udsmykninger, dit hjem skulle indhylles i eller de serveringer, du skulle diske op med. Det er jo kun nytår én gang om året, som I blev enige om, så selvfølgelig skulle du gå all in.

I dag, tre måneder senere, er du ved at gå i dødspanik. Der er to dage til nytårsaften – årets fest, det helt store brag – og dit hjem ligner en mellemting mellem en ubemandet genbrugsplads og et for længst opgivet teenageværelse. Det er oplagt at lægge sig på gulvet i fosterstilling og forsøge at hulke sig ud af miseren – ingen vil bebrejde dig for det – men nytårsfesten (årets fest, det helt store brag) forsvinder jo desværre ikke af den grund.

Hvis nu vi fortæller dig, at vi har en plan, så du om to dage kan byde indenfor til det ultimative nytårsbrag, vil du så gi’ det et forsøg? Vi tager det oppefra og ned, et skridt ad gangen – det lover vi. Følg med her:

Ryd op og gør rent

Man kommer langt med god, gammeldags oprydning og rengøring, så lad os begynde der. Puderne fra sofaen skal tilbage i sofaen, dynen skal ind på soveværelset og så bør du så vidt muligt gemme alt det, der ligger og roder, væk i skabe, så det ikke generer i synsfeltet (at det så bare ligger og roder et andet sted er underordnet i den her sammenhæng).

Pynt op

I mange tilfælde er det pynten, der adskiller nytårsfesten fra enhver anden større fest, så den bør der være styr på. En nytårsaften uden pynt er som kartofler uden sovs – det kan spises, men det er på ingen måde mindeværdigt. Heldigvis kræver det ikke det store at smukkesere sit hjem til anledningen:

  • Start med friske blomster: Smukke blomster fungerer i alle sammenhænge – ikke mindst på nytårsbordet, hvor de som et naturligt element spiller perfekt sammen med (og imod) plastikguirlander, folieballoner og neon-konfetti. Gør det nemt for dig selv, og 1) bestil blomsterne online – så kan du bruge tiden på at få resten af pynten på plads.

  • Guirlander: Guirlander, gerne i gulv, sølv eller andre metalliske farver, er perfekte til at skabe hygge i stuen. Jo flere du hænger op, jo festligere bliver det.
  • Bloklys: Stearinlys, og måske særligt bloklys, er naturlige hyggespredere til en nytårsfest. Men vær opmærksom: Levende lys, konfetti og guirlander kan hurtigt blive en uhensigtsmæssig trio, så undgå at hænge guirlanderne for lavt.
  • Folieballoner: Balloner er efterhånden et klassisk indslag til mange fester og med god grund. I de senere år har folieballoner så haft deres indtog herhjemme (efter amerikansk forbillede), og de kan altså noget helt særligt. Måske er det størrelsen, måske er det den glimtende folie – uanset hvad, er fester med folieballoner bare 10 procent bedre end dem uden.

Forbered maden i forvejen

Noget af det, der for alvor kan få en til at gå i sort i forbindelse med en nytårsfest, er menuen. Bare tanken om hummer, dyremedaljoner og kransekage kan gi’ selv den mest overskudsagtige husmor sved på panden, så hvordan stiller det ikke dig? Vores råd: Drop det! Glem forestillingen om, at du skal bruge 10 timer i køkkenet på at kokkerere avanceret gourmetmad. Gør det i stedet så nemt for dig selv, at du rent faktisk får mulighed for at nyde festen. Her er tapas et oplagt bud – nemt og lækkert (og så kan det meste tilberedes flere dage i forvejen).

Lav en playliste

Musikken sætter stemningen. Sådan er det. Det er formentlig også grunden til, at ni ud af ti privatfester ender i en kamp om adgang til computeren og dermed playlisten, der måske nok var givet på forhånd, men som nu må lade sit liv til fordel for en salve af 90’er-hits.
Vil du gerne forsøge dig med en anden model, laver du en playliste på forhånd (der naturligvis inkluderer 90’er-hits) og gemmer computeren lidt af vejen. Det er ikke sikkert, at det vil resultere i et mærkbart andet resultat, men det vil formentlig udskyde opgøret nogle timer.

Miks velkomstdrinks

Du er ved at være i mål med forberedelserne – det er godt gået! Tilbage mangler velkomstdrinken, der jo gerne skal slå tonen an til et brag af en fest! Du kan eventuelt lægge dig i slipstrømmen af årets megahit Aperol Spritz og servere noget, der minder om, men som bare lige er endnu mere lækkert (tro det eller ej); nemlig den klassiske, italienske drink Negroni. En del Campari, en del vermouth og en del gin omrørt med is. Det er simpelt og komplekst på en og samme tid – og så er det 100 procent vanedannende!

Tilbage er der kun at nyde den fantastiske fest, du for tre måneder siden lovede dine veninder. Og hey, gi’ lige dig selv et klap på skulderen – det har du fortjent. Rigtig godt nytår!

 

 

Kilde: Flowr

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide